Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Niende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOI
til hendes Ægteskab med Doktor Meyer, saa lover
jeg Dig til Gengæld, at jeg aldrig vil omgaas
eller se mit elskede Barn uden dit Samtykke;
fordrer du, at vi i Fremtiden skal være skilte ad
— saa i Guds Navn, jeg skal bære det, jeg har
jo Dig, og hun har sin Mand.»
Det var underlig at se paa Grosserer Haase,
imedens hans Kone talte; først var kan ophidset
og forsøgte at afbryde hende, men saa kom en
pludselig Slappelse af Musklerne, han formelig
sank sammen, hans Øjne hang ved hende, og med
smaa Nik tilkendegav han, at hun havde Ret.
I det daglige Liv havde han rolig givet hende
sin Vilje i alle Smaating vedrørende Huset — og
den, der ikke saa nøje paa Sagen, vilde maaske
have anset hende for den raadende, men i alle
alvorlige Sager var han den, der tog Bestemmeler
— maaske med for liden Hensyntagen til sin
Hustru, dog uden at han selv var sig det
bevidst.
Disse smaa Nik, som hans Hæderlighed
aftvang ham — denne «Given efter» — gjorde ham
lille i sine egne Øjne, han næsten skammede sig
for sin Datter. Han havde aldrig tænkt over den
Sag, han syntes, at han var Enehersker i
Familien. . . At nu hans godmodige Kone pludselig
tog sin Del af Styret, som i ethvert Tilfælde
moralsk tilkom hende, forbløffede ham; men han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
