Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Niende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
02
var alt for ærlig til at gøre Modstand, naar
hans Hjærte og Forstand tilkendte hende Retten
— saa var Loven et dødt Ord for ham.
Desuden havde hendes Indblanding været maade
holdende og taktfuld, og derfor sagde han med
et Suk :
«Saa vidt kan jeg følge Dig, men ikke et
Skridt længere. En borgerlig Vielse vil her blive
nødvendig, han kan have Lov til at hente hende
ved Døren, men ingen af hendes Forældre skal
følge dem, ene med ham skal hun være i det
vigtigste Øjeblik i hendes Liv. Gid hun aldrig
maa komme til at angre, at hun har været os
ulydig.»
Da Doris havde faaet en betinget Tilladelse
af sin Forældre til at ægte Meyer, brast hun i
Graad; hun maatte bære sin Del af den tunge
Sorg, som hvilede paa Fars og Mors Skuldre;
først maatte Sorgen have sin Ret, før et eneste
Glimt af Lykke kunde naa hendes Hjærte. Hun
tørrede Taarerne og sagde med saa fast en Stemme,
som hun kunde raade over:
«Tak, Far og Mor, for det I have gjort for
mig — det er kun Frihed og Sorg i Brudegave,
men det er jo ikke til Lykke, jeg agter at gaa
ind; jeg vil hjælpe min Mand at bære hans tunge
Kampe, at styrke ham og staa ved hans Side,
hvis endnu større Ulykke skulde ramme hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
