Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Tolvte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
hun end havde stormet frem, men Paps skulde
have det første Kys.
Det blev en Dag fuld af ublandet Glæde —
nu først havde deres Hjem faaet Lys og Varme.
Da Aftenen kom, kom ogsaa Rudolph, men
for ham var Overraskelsen ikke saa stor som for
Doris; han havde Skridt for Skridt lagt Sten til
Bygningen, og derfor blev hans Glæde stor ved
at se Doris sidde paa Paps’ Knæ, med begge
Arme om hans Hals og Hovedet paa hans Skulder.
Men fra denne Dag ophørte Haase at være
Antisemit, og Rudolph og han arbejdede ihærdig
for at faa den umenneskelige Forfølgelse til at
standse; det blev deres Livssag — skønt
Resultatet af deres Anstrængelse kun var ringe.
«Lad os stifte en Forening til Beskyttelse for
Jøderne,» sagde Haase, «jeg giver min hele
Formue til dem — og Gud vil hjælpe os. Du véd
Rudolph, at selv paa den længste Nat — følger
Dag, og Retfærdighed for Jøderne kan ikke være
fjærn.»
sy
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
