Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Tolvte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
Kamp? Hvor tit har jeg ikke, naar jeg stirrede
over Søerne — der hvor vi to mødtes — ønsket,
at en Hvirvelstorm pludselig maatte komme og
gøre Oprør i det stille, glatte, altid uforanderlige
Vand; der var Liv i mit Indre, men, hvor jeg
saa hen — var alt stillestaaende. Har Du læst
Erik Bøghs: «Vaaren er kommen»? Det var
efter Vaaren i mit Hjærte, jeg længtes, og derfor
sang og klang det atter og atter i mig:
c Jeg maa ud, jeg maa frem, uden Ro uden Rast,
Kun en Snegl til sit Hus er grot fast.
Jeg maa tumle mig lidt paa den brusende Strøm,
Med dens Magt vil jeg prove en Dyst;
Nu er Tiden ej mere til Dvale og Drøm,
Der er vaagnet en Vaar i mit Bryst!»
«Vil Du tro, Adolf, at denne livsfyldige
Vaarsang ligesom smeltede Islaget, der hidtil laa
tungt og aandeløs over mig? Jeg følte, at der
imellem Havet og Himlen fandtes saa meget
stort og mægtigt, som jeg længtes efter — men
aldrig vilde naa. Jeg sad som Fuglen i Bur
og baskede med Vingerne mod Jærnstængerne,
Solen skinnede paa mine Fjer for at varme mig
— stakkels Forældre — men Taarerne listede sig
én for én ned ad Kinden — jeg kunde ikke gøre
for det!»
Harboe lyttede forbavset til hendes Ord,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
