Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Fjortende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
skænkede Teen og hyggede om hende; han vilde
saa gærne lokke Smilet frem, men skydækt var
Himlen — han kæmpede forgæves — hun gjorde
det samme. Den Aften maatte Pigen visse Anna
i Søvn.
De sad tavse, længtes kun efter at komme
til Ro . . . Han grublede over, hvad der fejlede
hende.
Harboe satte Skamlen under hendes Fødder,
hyllede hende ind i et Shawl, klappede hende
kærlig og tændte sin Pibe.
Elise drog et dybt Suk. «Tak,» sagde hun
— «det er koldt i Aften, jeg fryser.»
«Du sukker saa dybt, min Pige, fejler Du
noget, sig mig, kan jeg hjælpe Dig, saa véd Du,
Du har ingen bedre Ven end din Mand.»
«Adolf, Du véd ikke —. Nej, Du kan
ikke hjælpe mig. Jeg er ikke rigtig vel, men
bryd Dig ikke om mig, i Morgen . . . ja, i
Morgen er alt overstaaet, saa er jeg igen den
gamle som før. I Aften maa Du have lidt
Over-bærelse med mig. Har Du intet at fortælle mig
— slet intet at fortælle mig?»
Han saa ængstelig paa hende . . . ja, hun
var syg, hans lille Kone var syg, og netop nu,
da de skulde rejse. Skulde han vove at fortælle
hende det . . . hun bad jo selv om, han vilde
fortælle hende noget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
