Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Fjortende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
«Ja, Elise, jeg har en lille Historie at
fortælle Dig, som, hvor hverdagslig den end er,
dog har bragt Sorg og Anger over et Menneske,
der uden den havde været et af de lykkeligste
under Solen.»
«Nu kommer det,» tænkte Elise, og en
sagte Skælven gik over hende — «Gud være
lovet! nu kommer det.» Og hun flyttede sig
nærmere til ham, som vilde hun give ham Mod
til at begynde sin Historie.
Og han begyndte med frygtsom Stemme,
indhyllet i en Sky af Røg — han glemte, at
hans Kone ikke kunde taale den stærke skarpe
Taage — han var død’ for alt — uden for sin
Livshistorie.
«En af mine Skolekammerater, som bode 1
Aalborg, blev i sin pure Ungdom forelsket eller
rettere bedaaret af en Kvinde, der var sex Aar
ældre end han. Hun tjente hos hans Fader, var
ualmindelig smuk og indtagende, men var sig
alle disse Fortrin fuldt bevidst. Og da han aldrig
før havde følt for nogen Kvinde, trode han, at
han elskede hende.»
Han tav en Stund, som manglede han Ord
eller Mod til at gaa videre.
«Elskede han hende da ikke, Adolf?»
«Han var kun atten Aar gammel, han kendte
endnu ikke sig selv.»
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
