Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
med et langt og vedvarende Smerteflrig, der
omsider gik over til en huul Stpnnen, derpaa
blev alt under Broen og L dens Ncerhed taus
og roligt som fyr, alene Hundens langtrukne
og gjentagne Hyl afbryd den dybe Stilhed i
denne Deel af Skoven.
Da Rudbcek og hans Folk kom hen tilBroen,
sprang Hunden ham imsde. Fogden blev me-
get forundret over ikke at finde sin Herre.
„Naadige Junker kan troe, at her er skeet
en Ulykke," hviskede han til Rudbcek, „for Pasop
er ikke den Hund, til at han skulde forlade sin
Herre, ihvordan det faa gik. Lceg blot Mcerke
til, hvordan den snuser og skraber under Broen.
Skal jeg krybe ind og see, om der er Nogen
dernede?"
„Nei," svarede Rudbcek, „blivI kun her,
Ridefoged, jeg vil hellere selv see ad."
Med disse Ord gav han Fogden sin Bssfe
og forsvandt under Steenkisten. Nogle Vie-
blikke ester kom han tilbage igjen, hans Ansigt
var frygteligt blegt, hans Pande rynket og
Stemmen lav og skjcelvende, medens han ud-
bryd.
„Den Djcevels Skytte har dog narret os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
