Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Under Broen er Ingen, og vi komme nok til
at opgive Jagten for dennesinde."
„Men Junkeren, Naadigherre?" udbrsd Fog-
den, „han sagde, at han vilde vente Dem her."
„Han maa vel have forfulgt Sporet lcenger
frem; kald paa Trompeteren og lad ham blcefe
et Stykke til Opbrud, faa kommer Jakob nok,
hvis han ikke allerede er taget hjem. Iandre
Bonderfolk kan gaae Eders Vei, hver til Sit."
Trompeteren blceste, Venderne hilste og gik
med Ridefogden. Rudbcek blev alene tilbage.
Han satte sig taus og grundende paa Kanten
af Broen. Strax efter kom Jsrgen Munk og
hans Svigerfm hen til ham.
Munk var fcerdeles tilfreds med at Rudbcek
havde givet Tegn til Jagtens Ophyr; han ind-
bod ham til at fplge med sig op paa Herre-
gaarden, men Rudbcek rystede stiltiende paa Ho-
vedet.
„Hvad Djcevlen fattes Dig, lille Rudbcek?"
httrede Munk. „Du er vel bleven trcet paa
Jagten, men det siger Intet, min rare Dreng!
jeg har flikket Fogden hen efter fire Heste til
os, og han maa vcere her snart. Blot vi nu
kunde faae fat i Jakob Daa, for han stal med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
