Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
mindste gjort Dig til en kjsn Pige. Aa tcend
en Lyspind til, Roland, at jeg rigtig kan see
hende."
Julie retfærdiggjorde fuldkommen den Beun-
dring , hun vakte. Tiden havde opfyldt sine
Forjættelser til hende, opklaret hendes Aand,
udviklet hendes Former; og alle de Andigheder,
den udfoldede: en fuldendt gracieus Figur, et
sjcelfuldt kvindeligt Udtryk, ja selv den matte
Bleghed, hvortilLængsel og utilfredsstilletHaab
havde forandret hendes tidligere faa friste An-
sigtsfarve, — alt dette ansaae Grevinden i sin
Henrykkelse som lutter Frugter af den fuldendte
Opdragelse, hun havde ladet Julie blive tildeel,
medens de derimod i Virkeligheden blot vare
Fylger as et begunstiget og rigt begavet Ge-
myts naturlige Udvikling.
„Hvorledes lever Du, kjcere Kirsten!" sagde
Julie, idet hun slyngede sine Arme om Tater-
konens Hals. „Hvorledes leveIBegge?" til-
ssiede hun og rakte Roland Haanden. „Hvor
jeg har lcengtes efter at tale med Eder; der
var saa meget, jeg vilde spyrge om, saameget
I
skulde fortcelle mig, og dog er min Tid kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
