Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
knap, thi Ingen veed oppe paa Slottet, at jeg
er gaaet herned."
„Herregud!" yttrede Kirsten, „er det nu kom-
met saa vidt, at de forbyde Dig at besoge Din
Pleiemoder? Gud give, Du aldrig var kommen
paa det Slot, lille Ulle, saa havde vi to stak-
kels Folk hernede i det mindste vceret frie for
al den Sorg, Du har forvoldt os."
„Hvorfor vil Du tale derom? Du veed dog
ikke, hvorledes jeg har kcempet og lidt, men jeg
var alene, Kirsten, alene mod deres Overtalelser
og Bsnner, alene mod deres Formaninger og
Bebreidelser. Hvad skulde jeg gjsre? Hvergang
jeg tcenkte paa Dig og Roland herhjemme, syn-
tes jeg at have Mod til at trodse Alt, men i
de Andres Ncervcerelse blev jeg forsagt og bpiede
mig under deres Villie; det lykkedes dem dog
aldrig at overbevise mit Hjerte om det Rigtige
i hvad de befalede mig at gjyre; det var dem
ogsaa tilstrækkeligt at kunne bedpve det."
„Der er vel flet ingen Naade for mig lcen-
ger," yttrede Roland med stjcelvende Stemme.
„Ak, Roland, min eneste Ven!" svarede Ju-
lie, idet hun brast i Graad, „jeg er jo forlovet
med en Anden."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
