Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
lad os nu glcede os over, at vi sees igjen, og
glemme den lange ssrgelige Tid, vi har over-
stås et."
„Ja, Du har Ret, vi ville glemme Alt og
alle dem, der have gjort os ulykkelige. Siig
mig blot, om Du Intet snfler. Kan jeg ikke
gjsre Noget for Dig?"
„Nei, lille Ulle," svarede Roland, „jeg har
alt, hvad jeg forlanger, saalcenge Du vil blive
herinde hos mig, og Du reiser vel ikke bort
endnu."
„Nei Roland, jeg bliver."
„Hvorlcenge?"
„Jeg bliver her hele Dagen."
Roland rystede paa Hovedet. „Det er lcen-
ger, end der behsves," hviskede han med et vee-
modigt Smil.
Og nu levede de sig tilbage i deres Ungdom
igjen, glemte Tiden og Stedet og Alt omkring
sig, sor at betroe hinanden, hvad de havde
tcenkt og savnet, medens de havde vceret skilte.
Og aldrig har maaskee mere inderlige eller
mere brcendende Bsnner naaet Guds Throne
end dem, som Julie bad denne Eftermiddag for
hans Frelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
