Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27?
„Tee engang, Du lille Ulle!" sagde Roland,
„hvor kjsnt Solen skinner herind tll os i Kam-
meret, den har altid vceret min bedste Ven, og
naar jeg nu er dsd, saa vil Du nok sige til
dem, at de stal lcegge mig hen paa et Sted,
hvor den kan skinne ned paa min Grav. Kor
Du veed da vel, at jeg har Lov til at komme
i christen Jord, uden at’blive gravet ned i det
ene afsides Hjsrne af Kirkegaarden, som de
andre Natmcend. Jeg er ordentlig bleven con-
firmeret, mens jeg var inde i Viborg, den
Tanke har eg tidt gjort mig saa godt. Aller-
helst vilde jeg rigtignok begraves saadan, at
jeg ikke kom for langt fra det Sted, hvor de
lcegge Dig, for siden Menneskene have skilt os
ad, imens vi levede, kunde de vel nok unde os
den Fornsielse, at vcere ncer hinanden i vor
Grav."
Lidt efter reiste Roland sig iveiret; han slyn-
gede sine Arme om Julies Hals, trykkede hende
til sit Bryst og betragtede hende nogle Bieblikke
i Taushed.
„Gaa lidt udenfor, lille Ulle," hviskede han
med en nceppe herlig Stemme. „Jeg mcerker,
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
