Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anmærkninger af Udgiveren - Fire Skiemte-Digte. Zille Hans Dotters Gynaicologia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394 Anmærkninger.
Side 160, Linie 14—15: Dens martialske Mod en Numa
temme vil, for Sverd og Harnist han indfprer Smlg.
Holbergs Tale 1731, Hyybergs NolbLi-Ziana, Side 407,
oversat i Boyes Holbergiana, 3die Bind, Side 144: „Da
Numa vilde mildne Romernes Grnmhed, faldt han til en anden
Yderlighed; saa at Rom, der under Romulus var et Vcerksted for
krigerske Vaaben, blev under Pompilius en Planteskole for Augurer
og Gudernes Prcester".
Side 160, Linie 25: Nu een et 3Evle sticel, og bliver dpmt
til Smlg. Holbergs Tale 1731, paa det nysanfprte Sted:
„Engang gik i Athen alle Slags Misgierninger ustraffede hen;
siden sattes Livsstraf paa at sticele et Wble".
Side 160, Linie 30: Jeg troer, L!iLad6tll ey vilde gifte
Om Dronning Elisabeth, som ogsaa ncevnes Side 221, Linie 25,
handles udførligt i Heltinde-Historier (1861), Iste Binds
Side 1-18, 40—73.
Side 161, Linie 3: Nu udi Engellaud og Frankrig man
ham Le ed er betyder her finder, ligesom ovenfor, Side
158, Linie 4 og 17. See Side 371, Anmærkningen til Side 132,
Linie 27.
Side 161, Linie 19, til Side 162, Linie 13: Jeg viise Lande
tand, jeg Stceder tand citere, til Troe om Geister der hengivne
gandske ere, Holberg fortceller i sit Levnet (1857), Side
6—7, en Spogelsehistorie, der oplyste sig paa en latterlig Maade,
cg vedbliver, Side 7—B, saaledes: „Heraf kom det, at jeg i lang
Tiid neglede, at der var noget Sppgelse til, og troede aldeles, at
alt, hvad som fortcelles om Spogelser, var lutter Kicerling-Slader
eller pure Sindets Indbildninger. Og troer jeg og, at saadcmne
Hcendelser har styrtet mange fra Overtroe i Vantroe. Enhver Last
lober Hovedkulds, thi enten synde vi ved at gipre formeget af en
Ting, eller ved at giore forlidet deraf, enten troe vi slet intet,
eller altformeget; blive vi eengcmg bedragne, tage vi Skyggen for
Legemet, og naar vi blive bange, tand endog de Ting, som ikke
engang ere til, fane hvad Skikkelse vi behage; men, naar Bedrageriet
bliver opdaget, og Skyen drives bort, som laae os for Vynene,
falde vi lettelig til et andet Kxtremum, og negte trodsig endog
det, vi selv see, ja da faae end ikke de allerklareste og bevisligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
