Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
fylde Verden med Toner, der var stærke som Stor-
men og skinnede som Solen!
Han var fyldt med Smil, hvert Øjeblik gled der
et frem paa hans Læbe, lyste op i hans Øjne.
Og de andre, som saa ham, kunde heller ikke
lade være med at smile; de blev helt glade. Det
gik altsammen med en vis festlig Fart. Læreren
var tilfreds; han foer med Fingrene gennem det
stride, sorte Hår og klaskede lystig Hænderne sam-
men: «Det var ret, Mads Hansen! Bare ikke for-
knyt. Skal det være en lillebitte Tomme endnu ?»
«Nå, ikke? Ja, ja, så går vi til H esten!»
Og Snorstanderen kom hen i Krogen, og Hesten
galoperede frem på sine fire stive, læderbetrukne Ben.
Jørgen Jep var en sextenårig Gårdejer fra Varde-
egnen. Lille og tyk var han og rørte sig som om
han var løbet tør i alle Ledemod. Han gik med
opstående Flipper om sin korte Hals, havde rød
Silkekravat med en Guldstjærne i, og en svær Sølv-
kæde spændte sig fra Vestelomme til Vestelomme,
tværs over Maven. I sin højre Hånd førte han som
tiest en anselig Merskumspibe, som krævede mange
Tændstikker.
, Ved Gymnastiken gik det jo ikke vel an at
møde i denne Rustning: han måtte møde i Skjorte
og Benklæder ligesom både Husmandssønner og
sultne Seminarister. Men i Anden, i Anden sa bar
han det altsammen, både Mavekæden og Merskums-
piben; det var let at kende for hvem der havde
Øjne at se med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
