Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Med spændte Miner satte han af til sit Hestespring.
«A, Jørgen, Jørgen! du bliver min Død,» kla-
gede Gymnastiklæreren.
Dær sad Jørgen, rød i Kinderne, men med fuld-
kommen Værdighed, og red halvvejs oppe på Heste-
ryggen.
Kæden over Maven, Merskumspiben i Hånden;
almindeligt Bifald.
Sa gik det Slag i Slag, lette og tunge, tykke
og tynde røg over Hesten eller blev siddende på
den eller faldt ned af den.
Siden blev der lagt en Pude på, og en til; det
var kun de dygtigste, som dristede sig frem.
Henrik slog Hænderne hårdt i og fløj over som
en Fugl uden at røre Puden.
«Det var som syv — ! Sådan en Københavner!»
o
«A, vi har også Folk pa Bjerget, vi Studenter!»
Over Indgangen var der et lille Halvloft, hvor-
fra man kunde se ned paa Gymnastiken. Ikke
sjældent var der nogle af Pigerne henne at se på
Karlenes Øvelser eller omvendt.
Tilfældigvis kom Henrik til at kigge derop.
Ansigterne var utydelige i Halvmørket deroppe, men
han sa h ligen at et biat Silkesjal mellem Tremmerne.
Det gjorde ham helt hed om Hjærtet.
Da Timen var endt, mødte han Linda Valring
lige udenfor Døren; hun kom ned ad Trappen.
«Nej, hvor De ser glad ud,» sagde hun og
rødmede. Han smilede hende lige ind i Øjnene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
