Haandbog i Husbygningskunst / 20 (1891) Author: Edvard Kolderup - Tema: Woodworking, Architecture and Construction Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Murene eller Væggene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saa Jord. Dette udførtes, forat ikke Overvandet skulde føre
Jord ved mellem Stenene og tilstoppe Grøften.

Dens Grund havde en Heldning = 1 paa 250. Dybden
var 3 1/4 m., Bredden i Bunden 1,6 m.; oventil 2,2 m., altsaa
som nedenstaaende Tversnit. (Fig. 5).

Fig. 5.

Da Kjælderens Dybde under Jordoverfladen er 1,5 m.,
saa kommer altsaa Drænsgrøftens Bund 1,75 m. dybere end
Kjældergulvet. Denne ydre Drænsgrøft laa ogsaa dybere end
de smaa Drænsgrøfter under Kjældergulvet; thi sidstnævntes
Dybde var kun 0,9 m. Dette udførtes, fordi man ønskede i
det Hele taget at blive kvit alt Vand i de smaa Grøfter under
Murene.

For at sikre sig mod fremtidige Eventualiteter, idet det
jo kunde hænde sig, at Drænsbrønden kunde komme i
Uorden og Vandet f. Ex. skjære sig udenom samme, blev der
siden anlagt en endnu større Dræneringsgrøft paa længere
Afstand fra Bygningerne og til saadan Dybde, at den gik helt
ned til det underst liggende Lerlag, for fuldstændig at afskjære
det fra Fjeldsiden tilstrømmende Vand.

Det var overmaade vanskeligt og kostbart at trænge ned
gjennem Kviksandlaget til Lerbunden. Da Leren tildels var
blød, blev Bunden til yderligere Sikkerhed belagt med
Planker for at hindre Skjæring af det i Grøften strømmende Vand.

Saadanne vanskelige Dræneringsforholde er vistnok sjeldne
her i Landet.

Inden Grundmuren paabegyndes, bør man
nedlægge Kloak- og Rørledninger, for siden at slippe
at bryde sig gjennem Muren og beskadige
Kjældergulve etc.

Kloakledningen vil desuden være nyttig at have
til Bortledning af Vandet under Arbeidet. Kan
man af en eller anden Grund ei faa lagt disse
Ledninger før Byggearbeidets Paabegyndelse, saa bør
man ialfald afsætte de fornødne Huller for samme
i Grundmuren. Af Tegningerne vil man se, hvor
Ledningerne skal ligge.

2. Fundamentet.

Ved et Fundament forstaaes de Dele af
Bygningen, som ligger under Jorden, dybere end
Kjældergulvet.

Det kan være enten naturligt eller kunstigt.
Det naturlige Fundament bestaar kun i en
Fortsættelse af Grundmuren et lidet Stykke under
Kjældergulvet. Ved det kunstige Fundament derimod
forstaaes de særskilte Foranstaltninger, som maa
træffes under Huset før Grundmurens Anbringelse,
naar Undergrunden ikke har tilstrækkelig Bæreevne.

Det beror derfor paa Undergrundens
Beskaffenhed og Bæreevne, om den uden kunstige
Foranstaltninger kan taale at bære Bygningens Vægt med
dens permanente og tilfældige Belastning, saa at
man kan placere Grundmuren direkte paa
Grundgravens Bund, eller om man maa indskyde et
bærende Mellemled, et kunstigt Fundament, mellem
denne og Grundmuren.

De foretagne Grundundersøgelser giver os
Midler ihænde til at kunne afgjøre dette Spørgsmaal:
Er Byggegrunden god, behøves ingen kunstig
Fundamentering. Er den derimod middels eller slet,
maa der et saadant Fundament til.

Som god Byggegrund regnes:

a. Fast Fjeld.

b. Stengrand af 3—5 m. Mægtighed.

c. Grus og grovkornet, skarp Sand, fri for
Vandaarer, af 2—3 m. Mægtighed.

d. Mager, sandblandet, tør Lere af 2 1/2—4 m. do.

Som middels Byggegrund regnes:

a. Fin Sand.

b. Fed Lere.

c. Mergel (Kalkjord).

Den slette Byggegrund dannes af:

a. Madjord.

b. Myrjord.

c. Torv.

d. Slik.

e. Fin, rundkornet Sand, gjennemtrukket af
Vandaarer.

f. Opfyldt Grund.

g. Fed Lere i tynde og fugtige Lag.

h. Almindelig Lere, udsat for Vand.

Forat Grunden skal ansees som god, maa
den foruden ovennævnte Mægtighed ogsaa have
tilstrækkelig Sideudstrækning.

Man regner, at fast Fjeld, bestaaende af Granit,
med 10-dobbelt Sikkerhed kan taale en Belastning
af 1 Million kg. pr. m² eller 100 kg. pr. cm², og
grovkornet, skarp Sand 40 000 kg. pr. m² eller 4 kg.
pr. cm². Grundmurens nedre Flade maa altsaa gives

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>