Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Murene eller Væggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa stort Areal, at Trykket pr. Fladeenhed ei
overskrider denne Grændse.
De forskjellige kunstige
Fundamenteringsmethoder bestaar i følgende:
1. Komprimering af Grunden.
2. Dannelsen af et fast, sammenhængende Mellemlag
mellem Grundmuren og Undergrunden.
Dette kan ske paa følgende Maader:
a. Ved store, flade Stenheller, 15—30 cm. tykke.
b. — Stenpakning, 0,7—1 1/4 m. tyk, stampet
lagvis af 13—17 cm. tykke Lag.
c. — Sandfundament, 0,7—2,50 m. tykt,
paaført lagvis med Stampning,
Vandpaasprøitning og Spetning.
d. — Béton af 0,8—3,2 m. Tykkelse, dog
sjelden tykkere end 1 1/2 m.
e. — Liggende Rost (Flaade), der enten kan
være Plankerost eller Bjælkerost.
f. Det omvendte Buefundament.
3. Nedbringelsen af faste Legemer gjennem de øvre
løsere Jordlag til den faste Grund, tjenende som
Bærepunkter for Grundmuren.
a. Nedramning af Træpæle (Pælerost)
b. Jordbuebygning (murede Piller og Hvælv).
c. Nedskruning af Jernpæle.
d. Pneumatisk Fundamentering.
De nedrammede Pæle kan ogsaa bære blot ved
sin Friktion mod Jorden uden at hvile med nederste
Ende paa fast Grund.
Det er ofte en vanskelig Sag at afgjøre, hvad
Slags Fundamenteringsmethode man bør vælge, for
paa den ene Side at faa tilstrækkelig Soliditet og
paa den anden Side slippe saa billigt fra det som
muligt. Der kræves hertil adskillig Erfaring hos
vedkommende Bygmester eller Arkitekt.
Vandstandsforholdene er tildels afgjørende for
Valget. Saaledes maa man ikke anvende Træ (lig
gende Rost eller Pælerost), uden at det stadig staar
under Grundvandet; thi kan Træet blive afvexlende
tørt og vaadt, raadner det hurtigt op, og
Bygningen vil da synke, medens det ved stadig at være
under Vand er næsten uforgjængeligt. At lægge
Flaade paa tør Sandbund er derfor en meget stor
Feil. (Exempel herpaa har man ved den gamle
Bankbygning i Kristianssand).
Komprimering af Grunden anvendes undertiden
ved opfyldt Grund, naar denne er tør (tør Lere).
Fundamentering ved et fast, sammenhængende
Mellemlag har til Hensigt at skaffe en større
bærende Flade, saa at Trykket pr. Fladeenhed bliver
mindre.
Et Sandfundament er i saa Henseende
udmærket til en jevn Fordeling af Trykket. Paaført i 2
m. Tykkelse kan det trygt bære en Belastning af
30 000 kg. pr m2 eller 3 kg. pr. cm2. Dette svarer,
saaledes som vi senere skal beregne, til Vægten pr.
m2 af en 4-Etages Murbygning med permanent og
tilfældig Belastning, naar hver Etage er 4 m. høi
og Grundmurens nedre Tykkelse kun 1 m.
Et Sandfundament er ogsaa meget at anbefale
paa Grund af sin Varighed, Billighed og Evne til
at udfylde alle Ujevnheder ved Undergrunden.
Sandlaget maa ikke være udsat for
Undervaskning af Vand. Der maa heller ikke være
stillestaaende Vand i Grundgraven, naar saadan
Fundamentering skal benyttes; thi Sandlaget vil da ikke
leire sig fast. Kan derimod Vandet trække væk
nedentil, saa vil man under Paaføring af Vand
ovenfra kunne faa Sandlaget til at sætte sig kompakt
og fast.
Ved Friktionen mellem Sandkornene forplanter
Trykket sig jevnt over den hele Undergrund. Man
kan give Sandsengen saa stor Bredde i Bunden, at
Trykket pr. Fladeenhed bliver meget lidet, og paa
denne Maade kan man opføre svære Bygninger paa
svag Grund.
Et Bétonfundament kan man benytte, hvad enten
Grrundgraven ver tør eller vaad. Det kan taale en
Belastning af 8—10 kg. pr. cm2. Undertiden maa
man anvende Béton under hele Huset for at holde
Kjælderne fri for Vand eller hindre Opstigning af
skadelige Gasarter.
Paa Sandgrund bruges i Regelen et Par Lag
store Stenheller under Grundmuren, eller man udvider
denne nedentil ved en saakaldet Fundamentbanket.
Paa blød Lergrund bruger man som oftest et
liggende Rost eller ogsaa, naar Grunden er meget
daarlig og vandsyg, Pælerost.
Ofte maa man ogsaa i Forbindelse med
Fundamentet anvende en Spundvæg til begge Sider for
at hindre Undervaskning ved Vand eller det bløde
Underlags Udpresning til Siderne. Ved blød
Lerbund kan det hænde, at Lervællingen presser sig
op paa Siderne, hvis den øvre dækkende Jordskorpe
er for tynd. Saadan Oppresning kan finde Sted
enten udenfor Huset eller indenfor samme i
Kjælderen. (Som et Exempel paa sidstnævnte Tilfælde
haves Aktiebryggeriet i Kristiania).
En Spundvæg er derfor under saadanne
Omstændigheder nødvendig ikke alene udenom, men
ogsaa indenfor Fundamentet. Er der
sammenhængende Fundament overalt under hele Huset, er
Spundvæggen selvfølgelig kun nødvendig paa ydre
Side.
Det kan derfor undertiden ved denne Slags
Grund være farligt at kaste op en Grundgrav
umiddelbart ved Siden af et andet Hus, naar
Fundamentet ei er indesluttet af Spundvægge; thi Leren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
