Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Murene eller Væggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
26, hvor man vil se, at Tryklinierne (Forbindelses
linierne mellem Medfarenes Midtpunkter) falder snart
tilhøire og snart tilvenste for en punkteret lodret
Midtlinie a—b.
Tætningen udføres bedst derved,
at man under Laftningen fylder Med
farene med et Tætningsmaterial.
Cl
i
i
Hertil anvendes hyppigst Mose,
der maa være ny og frisk.
Man søger undertiden at tætte
Væggene ved at drive ind tjæret
Drev (opplukket Tougværk); men
denne Tætningsmethode passer ikke
for Medhuglaft, fordi man ingen fast
Bund har for Drivningen. Man skam
ferer derved kun Medhuggets skarpe
Kanter.
i
Fig. 26.
Derimod kan det være hensigtsmæssigt, foruden
ovennævnte Fyldning af Medfarene under Laftnin
gen, bagefter at kline ind i Fugerne et passende
Hjælpematerial. Til saadan Klining kan bruges
en Blanding af Tjære og Melkalk eller af Limvand
og Sagspon eller af Lim, Aske, Mel, Sand osv.
Stokkene bliver som sagt hugne eller skaarne
paa 2 Sider, saa at Væggens Tykkelse beløber sig
til 13—15 cm.
Ved Sammenstødet mellem hvert Omhvarv bliver
imidlertid Væggetykkelsen kun lig Afstanden mel
lem Medhuggets ydre Kanter, og denne er liden
for at isolere mod Kulden.
Naar Medfarene er vel fyldte med slette Varme
ledere, saa kan jo Huset alligevel blive nok saa
lunt og varmt; men Stokkene hænger sig ofte under
Sætningen op ved en eller anden Hindring, saa Væg
gen bliver «glissen», og da faar man aabne Træk
fuger. Tætningsmaterialiet falder under saadanne
Omstændigheder ofte rent ud.
b. Firskaaret Laft
, Denne Laftemethode er meget bedre end Med
huglaft, fordi Stokkene kommer til at hvile paa
hinanden med en Flade, der er lig Væggetykkelsen.
Bedre, men kostbarere er det at
benytte Stry eller Bomulds- og Vat
affald. Ved enkelte af vore militære
Barakkebygninger har man brugt
4—5 cm. brede Vatstrimler, der ind
lægges i Fugerne. Efterat Bygnin
gen er kommen under Tag, inddrives
de udenfor Fugerne liggende Kanter
af Vattet.
Synkningen bliver derved meget mindre og Sta
biliteten større. . Tætningen er ogsaa bedre at
udføre ved Drivning, hvis Stokkene pløies sammen;
thi Fjæren danner da fast Bund for Drivningen.
Det firskaarne Laft koster imidlertid mere end
Medhuglaffc, fordi der medgaar mere og kostbarere
Tømmer. Skal dette hugges firkantet for Haand,
forøges ogsaa Udgifterne. Man gjør derfor rettest
i at faa det firskaaret ved et Sagbrug.
Oplaftningen foregaar derimod meget hurtigere
og bedre, og de forskjellige Omhvarv faar uden
videre Besvær et horizontalt Leie.
Hvis Stokkene høvles, faar Væggen et saa smukt
Udseende, at man kan sløife den senere Paneling.
Man kan lafte paa 3 forskjellige Slags Maader
med firskaaret Tømmer, nemlig:
Fig. 29.Fig. 28.Fig. 27.
Førstnævnte Methode er den bedste, men tillige
den kostbareste.
Den har dog den Ulempe, at hvis Stokkene
slaar sig lidt krumme, efterat de er forsynede med
Not og Fjær, saa har man Besvær med at faa dem
sammen under Oplaftningen. Under saadanne Om
stændigheder kan det indtræffe, at Fjæren spræn
ges istykker.
Stokkene faar Fjær paa den ene Side og Not
paa den anden. Fjærens Tykkelse og Høide ca. 4
cm. Denne bør altid vende opad i Væggen.
Sammenpløining med Løsfjær er noget billigere,
da man herved sparer Tømmer; men den lider af
den store Mangel, at Regnvand kan trænge ind i
Fugen og komme ned i Noten, hvor det bliver staa
ende og virker til Stokkenes hurtige Forraadnelse.
Løsfjæren er ca. 4 cm. tyk og 8 cm. høi. Stok
kene forsynes med Not saavel paa Over- som Un
dersiden.
1. ved Pløining med fast Fjær (Fig. 27),
2. « do. « Løsfjær (Fig. 28),
3. « Dømlinger (Fig. 29).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
