Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Murene eller Væggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Benytter man den tredie Methode med Dønnin-
ger, saa gjælder for disses Anbringelse, hvad der
Det er en let Sag at faa Staffen og Udhulingen
midt paa Stokken, hvorved Stabiliteten bliver stor.
Tætningen er let at udføre, da Staffen danner
Bund for Drivningen.
foran er nævnt under Medhuglaft.
Stokkene ligger da glat paa hinanden uden Not
og Fjær. Herved faar man imidlertid direkte gjen- Staffens skråa Sider leder Stokken i sit rette
nemgaaende Fuger, der er vanskelige at tætte ved
Drivning, fordi man ingen fast Bund har for samme.
Denne Methode er derfor ikke at anbefale.
Leie, selv om den har vindet eller slaat sig noget
til Siden.
Ved Staflaft kan bruges rundt Tømmer, der kan
tilhugges for Haand eller forarbeides paa Maskine.
Arbeides for Haand, saa bliver Stokken først
y|||k c. Kilelaft. hugget paa 2 Sider for at danne plane Væggeflader,
ligedan som ved Medhuglaft. Derefter afsætter
ÉJIJP Kilelaft (Fig. 30) er en meget kost-
]||f|||ijf bar, men god Laftemaade.
man Staffen paa Stokkens Ryg ved Hjælp af en
Høvl. Paa Undersiden bliver Stokken meddraget
t||§llf|| Den er at anse som Luxus og benyt-
||||||||| tes derfor ikke ved tarveligere Huse.
;|l|||P Naar Stokkene høvles, faar Væggen
||||||Ép et meget smukt Udseende.
og en plan Flade hugget . efter Meddragsmærkerne.
Med et Ripmaal optrækkes saa Linier paa denne
Flade, svarende til Staffens Bredde, og Udliulingen
kan da gjøres enten med en Høvl for Rund- og
Platstaf eller med Øxen for Kilestaffen.
MSammenføiningen mellem de forskjel-
lige Omhvarv fremgaar af Tegningen
uden nærmere Forklaring.
Gjøres Stokkene færdige ved en Fabrik, hvilket
er at anbefale, da Oplaftningen derved meget lettes,
saa skjæres de først paa 3 Sider, hvorefter en Staf-
d. Staflaft. kutter sættes paa den 4de Side, og en tilsvarende Ud-
huling kuttes paa modsatte Side.
Denne Laftemethode synes saaledes at frem-
Fig. 30.
Staflaft er en Forbedring af det gamle Medhug-
laft. Konstruktionen er en i 1888 patenteret Op- byde mange Fordele og har derfor vistnok Fremtid
for sig. Den er imidlertid endnu saa ny, at man i
saa Henseende ingen sikker Dom kan fælde; thi
findelse af Bygmester B. Jensen i Trondhjem.
Stokkene faar paa Oversiden en Staf, der kan
være rund, trekantet eller kileformig, og paa Under- der skal hertil flere Aars Erfaring.
Naar man brager maskinarbeidet Staflaft, saasiden en hertil svarende Udhuling.
Fig. 31 viser nærmere dette og da saaledes, at
a. fremstiller Staflaft med Rundstaf, b. med Plat-
skal den efter Sigende være billigere end alle andre
Methoder.
staf og c. med Kilestaf.
cl, i. c
Bygmester Jensen opgiver nemlig følgende Sammenligning
mellem Udgifterne for de forskjellige Laftekonstruktioner, be-
regnet pr. m 2færdig Væggeflade efter de i Trondhjem gjæl-
dende Priser :
Almindelig Medhuglaft . . . . = Kr. 2,34.
Staflaft for Haand = « 2,52.
do. maskinarbeidet .... = « 2,10.
Firskaaret Laft (fast Fjær) . . = « 3,21.
e. Isolationslaft.
Denne Laftemethode er patenteret i 1882 af
Ingeniør Anton Løvstad.
Den er nærmest at betragte som en Forbedring
af det firskaarne Laft, men adskiller sig væsentlig
Fig. 31. herfra ved en Spalte midt efter Stokken fra Under-
siden indtil over Marven.
Paa hver Side af Staffen og Udliulingen for Hensigten med denne Spalte er dels- den at hin-
dre Stokken i at sprække, dels at gjøre Yæggen var-
mere, idet der bliver et stillestaaende Luftlag i samme.
Den stillestaaende Luft er som bekjendt den
samme faar Stokken en liden plan Flade.
Det hele tilpasses, saa Omhvarvene falder tæt
sammen.
Liggefladen bliver da stor og Synkningen som
Følge heraf liden,
sletteste Varmeleder. Den isolerer bedre mod Kulde
end alle andre Ting.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
