Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Murene eller Væggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
Da Jernets Varmeledningsevne er meget stor, idet Led
ningskoefficienten er = 28 (altsaa ca. 310 Gange saa stor eoni
for Grantræ, lodret paa Fibrene), saa maa Væggene isoleres
godt for ikke at blive for kokle. Dette udføres enten paa
den Maade, at man klæder med Jernplader paa begge Sider
og fylder irnellem med en slet Varmeleder, eller man forer
ud Væggen paa Indsiden med Planker eller med Mursten.
Forat Jernet ei skal rustne, bliver enten Alt galvanise
re t eller overstrøget med Mønje eller Oliemaling.
Aabninger for Vinduer og Døre udskjæres i Beklædningen
og indfattes med en Jernlist.
Da saadanne Jernvægge ingen Anvendelse har hos os,
skal vi ikke gaa nærmere ind i Detaljerne.
Til aabne Haller og til Understøttelse for Dra
gere (Fagværks-Bærevægge) benyttes Jernsøiler me
get hyppig.
I Regelen anvendes hertil Støbejern, dels fordi
dette Materials Modstand mod Knusning er betyde
lig, dels fordi det let lader sig fremstille i smukke
og rige Former.
Er Søilerne udsatte for Stød og Rystelser samt
for Sidepaavirkning, saa bør Smedejern anvendes.
Søilerne bestaar af 3 Dele, nemlig Skaft, Fod
og Hoved.
Søileskaftets Tversnit er hyppigst rundt (og da
i Regelen hult); men man gjør det undertiden og
saa -|- formet, | formet eller T formet.
Fod og Hoved gives en betydelig større Dia
meter end Søileskaftet for at faa en større Tryk
og Bæreflade.
Hovedets Form afpasses efter Søilens Anven
delse. Det beror nemlig paa, om den skal under
støtte en Drager, bære en ny Søile eller en Mur
bue osv.
Naar Søileskaftet gjøres hult, saa maa Gods
tykkelsen staa i et passende Forhold til Længden.
Ifølge franske Opgaver bør Godstykkelsen ved
2—3 m. lange Søiler mindst være 9 mm. For hver
Meters Længde bør der tillægges 3 mm., saaledes
at 8 m. lange Søiler faar en Godstykkelse = ca.
2,6 cm.
Andre Forfattere bestemmer Godstykkelsen efter
den ydre Diameter paa følgende Maade:
Godstykkelse.Søilens ydre Diameter.
over 25 » 3,0 »
En af Stockholms Ingeniørforening Hosten 1886
nedsat Kommission, bestaaende af Direktør Nordenfeldt,
Oberstløitnant Lindgren, Direktør Dellvik, Lektor Vesten, Pro
fessor Ångstrøm og Løitnant Lindahl, liar opstillet føl
gende Formel, hvorefter Søilers Bæreevne kan
beregnes :
S F
F I 2
S = det største tilladelige Tryk i kg. pr. cm2.
F = Søilens Tversnit i cm2.
Træghedsmomentet er for en rund kompakt
Søile af Diameter d:
En hul Søiles Bæreevne bestemmes som Different
sen mellem to kompakte Søilers med henholdsvis den
ydre og den indre Diameter af den Cirkel, der faaes
i Tversnittet.
Søilens Fod maa have saa stort Areal, at Tryk
ket paa Fundamentet pr. cm2 ei overskrider den
tilladelige Grændse (6 kg. pr. cm2 for Mursten).
Ved Forretningslokaler, hvor man ønsker saa
store og mange Udstillingsvinduer som muligt,
er det ofte Tilfældet, at Murpillarerne mellem disse
bliver for svage, saa de maa forstærkes med Jern.
Undertiden falder endog Murværket rent væk, saa
at Iste Etages Facadevæg bestaar kun af en Række
Jernsøiler imellem Vinduerne, oventil dækkede af
Jernbjælker over samme.
E. Stampede Lervægge eller Pisévægge.
Kunsten at bygge Huse af stampet Jord er
meget gammel.
Plinius synes at ville gjøre Noah til Opfinder
heraf, idet denne kom paa Tanken herom ved at se
Svalerne bygge sine Reder.
Denne Bygningsmethode blev ogsaa tildels be
nyttet af de gamle Romere.
De Varder, somHannibal lod opføre i Spanien,
og de Taarne, som han byggede paa Bjergtoppene,
og som endnu findes, er dannede af stampet Jord.
Indtil 13 cm. 1,5—2,0 cm.
25 » 2,5 »
hvor:
P = Totalbelastningen i kg.
1 = dens Længde i cm.
T = Trægliedsmomentet.
k = en Koefficient, der for Støbejern kan sæt-
tes = 0,0002 og for Smedejern 0,0001.
S sættes for Støbejern = 600 kg. og for Smede-
jern = 750 kg.
T = -^j- d 4, hvor x = 3,1416.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
