Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Murene eller Væggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Den franske Professor Cotntereaux udgav i 1790 Steder kan den findes, naar man graver sig ned et
en Bog om Bygning af Jordhuse og paastod, at
Methoden var hans Opfindelse; men Bondetet fandt
allerede i 1764 et 150 Aar gammelt Slot i Aisne-
Departementet, hvis Mure bestod af Pisé.
Navnet Pisévægge fremkommer ved, at Pisé
betyder massiv, da Jordvægge
I det sydlige Frankrig, specielt
ved Lyon og ved Bugey, tæt ved
Savoiens Grændser, bygger man
næsten alle Slags Huse, fra de
mest pragtfulde Beboelseshuse til
de tarveligste Udhuse, af stam
pet Jord.
Erfaring viser, at saadanne
Huse kan blive meget stærke og
varige, idet de opnaar en Alder
af 200 Aar, ja mere, hvorhos de
kan udstyres med Puds og Fresko
malerier, saa de ser smukke ud.
Man kan i det sydlige Frank
rige se flere Landsbyer, hvor samt
lige Huse er dannet af Pisé, og
som ser saa elegante ud, at man
maatte tænke, det var de kostba
reste Stenhuse.
Til denne Bygningsmaade kan
man anvende alle Slag3 Jordar
ter, som lader sig presse sammen
og antage Form. Dette er hoved
sagelig Tilfældet med lerblandede
Jordarter.
Udelukkende fed Lere er ikke
hensigtsmæssig, da den sprækker
ved Tørringen. Den maa blandes
med magrere Jordarter.
Trærødder og andre Plante
stoffe maa fjernes fra Jorden, da
de ellers vil forraadne.
Derimod skader det ikke. om
Massen indeholder endel Sten,
naar disse ikke er større end Nød
der. Tilstedeværelsen af Smaa
sten gjør tvertimod den stampede
Masse haardere. Hele Væggen
bliver da saa haard og fast som
en eneste sammenhængende Sten
masse.
Man vil næsten overalt fmde
Jord, der er skikket til Pisébyg
ning, især i Bunden af Dalfører ;
men ogsaa paa høiere liggende
Stykke.
Al Jord, som hænger sammen i store Klumper,
naar man spader eller hakker i den, kan "bruges.
Forøvrigt kan man paa Forhaand undersøge
Jordens Brugbarhed ved at grave en liden Kasse
ned i Jorden, lægge en flad Sten
under dens Bund og stampe ved
kommende Jordart fast ned i Kas
sen flere Lag paa hinanden, idet
hvert Lag udbredes til en Tyk
kelse af 5 å 8 cm. og stampes saa
haardt som muligt. Naar den stam
pede Jord har staaet et Døgn eller
længere, tages Kassen op og Jord
klumpen ud, og man kan da
overbevise sig om dens Haardhed.
Hensigten med Kassens Ned
gravning er at hindre dens Yægge
i at sprænges fra hinanden under
Stampningen, idet man først pres
ser Jorden fast sammen rundt
omkring Kassen.
Den stampede Jordvæg maa
anbringes ovenpaa en mindst 70
cm. høi Grrundmur, da den ei
taaler Fugtighed.
Væggens Tykkelse gjøres
mindst 47 cm.
Med denne Vægtykkelse har
man i Frankrig opført indtil 11 m.
høie Huse.
For at kunne faa Jorden
stampet sammen, maa man an
vende en Form af Planker, sva
rende til Vægtykkelsen. (Fig. 90).
Formen gjøres 3 å 4 m. lang,
50 å 60 cm. høi og 47 cm. bred
indvendig, hvis Muren skal have
denne Tykkelse.
Til hver Væg i Formen benyt
tes to eller tre sammenpløiede,
høvlede Planker. Disse fastholdes
i den indbyrdes parallele Afstand
fra hinanden ved Hjælp af de 8
cm. tykke Tverrigler a med sine
Kiler og de lodrette (10 å 13 cm.
brede) Stændere b med sine
Touge c.
Eiglerne gaar med Tapper
tvers igjennem de nederste Plan
ker. Gjennem Tapperne slaaes
paa Udsiden Kiler, der hindrer
Væggene i at trykke fra hin-
danner en massiv Masse uden rc>
Fuger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
