Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Taget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
2. Tagformer.
Tagfladerne kan være:
1. plane
2. brudte
3. buede
4. vindskjæve.
De vindskjæve Tåge fremkommer, naar Front
murene ikke er parallele.
Ved brudte Tåge bliverFladen enten brudt, saa
at den nedre Del er
steilere end den øvre
(Fig. 155), og de be-
nævnes da Mansard-
tage efter Opfinderen,
Fig. 156
hvor Konstruktionen er saadan, at man maa an
vende en Paaforing eller Opskalkning nedentil for
at faa ledet Våndet ud over Gesimsen.
Brydningsvinkelen a er altsaa ved Mansard
taget udadgaaende eller >> 180 °, ved det opskal
kede Tag indadgaaende eller < 180 °.
Mansardtagene er ifølge vor Bygningslov for
budt i Byerne, fordi de er ildsfarlige.
Opskalkede Tåge bør ikke bruges, da de er
uheldige for Tætheden. Vandets hurtige Afløb hem
mes. Vinkelen a danner den saakaldte «Vandsæk»,
hvor man kan være let udsat for at faa en Lækage.
Jo større Brydningen er, eller jo mere Vinkelen a
fjerner sig fra 180 °, desto uheldigere vil Forholdet
i saa Henseende stille sig.
Ved de plane Tagnader er Heidningen ensartet
fra øverst til nederst
(Fig. 157).
Dette finder f. Ex.
Sted ved de over-
hængende Tåge eller
Schweizertagene.
Ved de buede Tåge
Fig. 157. danner Fladerne
krumme Linier (Fig. 158)
Herunder hører de saakaldte Planke-Buetage,
hvor hver Tagflade er en Del af en Cirkelbue. For-
Frangois Mansard,
eller Brydningen er
saadan, at det om
vendte Forhold finder
Sted, saa at altsaa
den nederste Del af
Taget er fladere end
den øverste Del. (Fig.
156). Dette er Til
fældet ved de saa
kaldte opsJcalJcedeTage,
øvrigt kan de krumme Fla
der variere paa mange
Maader, alt efter Bygnings
stilen.
Man adskiller ogsaa
mellem
1. enJcelte Tåge og
2. sammensatte Tåge.Fig. 158.
Forholdet afhænger her af Husets Grundplan.
Danner denne kun udadgaaende Vinkler, som
f. Ex. Fig. 159, saa
fremkommer det enJcelte
Tag.
Bestaar derimod Hu
set i sin Grundplan
ler, som f. Ex. Fig. 160 og 161, saa vil Taget blive
sammensat.
Fig. 161.Fig. 160.
Efter Tagnadernes Antal og indbyrdes Stilling
til hinanden etc. fremkommer følgende Benævnelser
paa de forskjellige Tagformer:
a. Gavltaget eller Sadeltaget, der kan være ligesidet
eller skjævt.
b. Valmtaget, der atter deles i det hele Valmtag
og det halve Valmtag.
c. Télttaget.
d. Kegletaget.
e. Ptdttaget.
f. Mansardtaget.
g. Buetaget, hvortil ogsaa hører Kuppeltaget.
h. Bet sagformede Tag.
i. Bet sammensatte Gavltag.
j. Taarne.
a. Gavltaget eller Sadeltaget
dannes af to mod hinanden heldende Flader, der
oventil skjærer hinanden ien Linie. (Fig. 162).
For Enderne begrændses Taget af Gavlvæggene,
hvorfra Navnet Gavltag skriver sig.
I Byerne føres i Regelen Gavl erne op over
Tagfladerne for Ildsikkerhedens Skyld. Herved
fremkommer de saakaldte Brandgavle.
Kristiania Bygningslov bestemmer i saa Hen-
L— 1 baade af udadgaaende
Fig. 159. og indadgaaende Vink.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
