Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Taget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
Monnet
Fig/162.
seende, at naar Ydermuren ligger Nabogrund nær
mere end 3,75 m., skal den betragtes som Brandgavl
og føres mindst 32 cm. over Tagfladen.
Intet Træværk maa i Henhold til denne Lov
lægges dybere ind i en Brandgavl end 24 cm. fra
Yderfladen. Heller ikke maa der anbringes Vinduer
eller andre Aabninger i den, medmindre de er for
synede med ildfaste Lemmer eller Døre, der kan
lukkes indenfra, og som er saaledes indrettede, at
de ikke kan hægtes af sine Stabler.
I mindre Afstand end 3,75 m. maa Tag ikke
opføres med Fald mod Nabogrund.
Hvor 2 Nabohuse støder sammen, tillades det
Eierne at forene sig om en fælles Brandgavl; men
denne maa da have 2 Stens Tykkelse og være for-
svarlig forbundet med begge Bygninger.
Monnet Paa Landet lader man i
Regelen Tagfladen springe
r, et Stykke ud forbi G-avlerne
J- -. (-eig- loo), ligesom den og-
Tagskjægyet \ saa hænger ud over Front
væggene for at beskytte
disse mod Fugtighed.
Herved fremkommer
Fig. 163. Schweizertagene, der yder en
god Beskyttelse mod det atmosfæriske Nedslag.
I Gavlerne har man god Anledning til at kunne
anbringe Vinduer til Oplysning af Mørkloftet eller
af Kvistværelser.
Tagfladernes Skjæringslinie oventil benævnes
Mønnet. En herunder liggende Tømmerstok heder
Mønsaasen. Et Bord eller en Planke paa høiKant
langs Mønnet kaldes en Mønnelcam.
Den nederste Del af Tagfladen kaldes Tag
shjægget eller Dryplinien. Den øverste Stok i Front
væggen under Tagfladen benævnes Baften eller
Tagfoden.
Ved det ligesidede G-avltag har hver Tagflade
samme Skraaning og samme Længde. Trykket bli
ver da lige stort paa begge Sider.
Ved det skjæve G-avltag ligger enten Mønnet
ikke langs Bygningens Midtlinie, eller de to Tag
flader har forskjellig Skraaning.
Saadanne skjæve Gavltage benyttes aldrig ved
fritliggende Bygninger, da man af æstetiske Hen
syn vil holde paa Symmetrien. Ogsaa i
teknisk Henseende, er de mindre at an
befale, fordi Trykket bliver forskjelligt
paa de to Sider.
Imidlertid forekommer saadanne Tåge
ikke saa sjelden i Byerne, hvor man
kan ønske at give Taget en anden Held-
ning eller Længde til Graden end til G-aardsrummet
Der kan da finde følgende 3 TilfældeSted:
1. Mønnet A ligger ikke i Midten (se Fig. 164;
Afstanden a y> b), medens Dryplinierne ligger
i samme Horizontalplan, idet Facademuren og
Bagmuren har ens Høide. Tagfladen x bliver
da > y og Heidningen forskjellig.
Fig. 164.
2. Mønnet ligger i Midten, men Dryplinierne B
og B’ i forskjellig Høide (Fig. 165). aer alt
saa = b; men x og y faar forskjellig Længde
og ulige Heidning.
Fig. 165.
3. a > b (Fig. 166), og B’ ligger høiere end B;
men Fladerne x og y har samme Heidning.
Fig. 166.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
