Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
hvorved Opskalkning kan undvseres, hvilket vil fremgaa af
det efterfølgende.
Ved Trævægge kan Opskalkning undgaaes ved’Anvendelse
af den i Fig. 201 viste Forbindelse mellem Spærre og Bjælke.
Fig. 208.
Styrkeberegningerne ved det simple Spærretagværk er lette
at udføre.
Er nemlig B_= Bygningens Bredde, H = Tagets Høide,
a = Afstanden mellem Spærrebindene, p = Totalbelastningen
pr. m2 af Horizontalprojektionen og 1 Spærrens Længde, saa ei
den jevnt fordelte Belastning pr. Spærre:
Fig. 209.
Den lodret paa Spærren virkende Komponent heraf er:
Er Spærren nedsat i Bjælken med Tap uden Forsats, og
Taphullets Dybde er 8 ein. og dets Bredde 4 cm. (Fig. 210),
saa er altsaa Afskjæringsfladen A=x.(2.B+ 4) = 20 x , hvor
1000
xer Spærretaaens Længde, A — —tt~ = 111 cm2, altsaa
Tagværk med understettede Spærrer.
Naar Bygningens Bredde er over 6—7,5 m.,
saa kan det simple Spærretagværk ikke længere
benyttes, fordi Spærrerne da tiltrænger en Under
støttelse.
Denne Understøttelse kan tilveiebringes paa 2
væsentlig forskjellige Maader, nemlig ved de saa
kaldte Hanébjcelher, d. e. Tømmer, som staar lodret
paa Husets Længdeaxe og sammenbinder to til samme
Tagbinder hørende Spærrer med hinanden, eller Under
støttelsen sker ved Hjælp af Aaser, d. e. Tømmer,
som løber parallelt HusétsLængdeaxe, altsaa paatvers
under Spærrerne, saa at flere ved Siden af hinan
den liggende Spærrer understøttes af en fjælles Aas.
Disse Aaser bæres atter af Tagatole, der kan
være staaende eller liggende. Herved fremkommer
de saakaldte Aasetagstole, eller hvad Tyskerne kal
der «Pfettendachstule».
Aasernes Antal afhænger af Spærrernes Længde,
idet disse, alt efter sin Høide og Tykkelse,, tiltræn
ger Understøttelse for hver 31/*—41/* m. .
Hanebjælkernes Længde maa ikke overstige 4 m.
Er Bygningen saa bred, at Hanebjælkerne bliver
længere^ maa ogsaa de understøttes ved Tagstole,
der kan være staaende eller liggende.
Herved fremkommer de s&akalåteHanebjælketagstole.
Hanebjælhetagværk.
Det simple Hanebjælketagværk.
Naar Loftsrummet skal benyttes, maa Hane
bjælken anbringes saa høit over G-ulvet, at den frie
Passage ikke hindres, altsaa ca. 2 m.
Derved kommer Hanebjælken til at ligge høiere
op end paa Midten af Spærrerne.
Taget bør være steilt, H mindst 1/s B, bedre
H=V» B (Fig. 21 1) ; thi ellers faar man for liden
Høide paa Loftet, da denne simple Konstruktion
kun kan benyttes for smaa Spændvidder.
Hanebjælken bør nemlig ikke være længere end
4 m. ; thi den er udsat for Overknækning ved Tryk
P = V» B . p . a. (Fig. 209).
B
P1=P . cos. a= P . 2Y .
P.B
Horizontaitrykket udåd mod Spærretaaen er: K=
Er nu f. Ex. B = 8 m., H == 2 m., altsaa
1 =l/r 42 + 22 = 4,48 a = 1 m.,ogp = 260 kg., saa har man
P — 4 . 250 . 1 = 1000 kg.
8
P1= 1000 . -£— = 893 kg.0,96
Pl l = bh2, og naar b sættes =5A h : 893 . 4,48 = hfr hs
h= 3-j/" 7/5.893 .4,48 = 17,8 cm.
b = 5A . 17,8 =13 cm.
1000.8
K = = 100° kS-
111
x = -gg- = 5,6 cm .
1 p—i Exempel 2 : B=6,H=2, P = V» 6 . 250
} = 750 kg., Pl = 750 . -£- — 625 kg . P*l= bhs,’)2
<£> 625. 3,6= 8/t hB, h = 14,7, b= 10.
Exempel 3: B = 7, H= 2,5,P= Va- 7 . 250 =
875, P1= 875 .Yl — 729 k%-> pl I = bh3> 729 • 4>2
Fig. 210. = 5Ah«, h = 16j2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
