Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
I Fig. 335, hvor et helt Valmtag er seet oven
fra, er altsaa a—a Valmerne, b— b Langsiderne,
Linierne c d, o e, c f og cg Graderne, Linien c c
Monnet og Punkterne c c Anfaldspunkterne.
Fig. 335.
Saavel af tekniske som af æstetiske Hensyn
giver man i Regelen alle 4 Tagflader samme Heid
ning. Gradernes Horizontalprojektioner kommer
derved til at halvere Grundplanens rette Hjørne
vinkler.
Ved Anfaldspunkterne maa altid forefindes
Spærrebind, der paa Fig. 335 er antydet ved de
punkterede Linier h iog kl. Disse Spærrebind
kaldes Anfaldsspærrebind, deres Spærrer Anfalds
spærrerne. De bør helst være Hovedbindere.
Under Graderne ligger de saakaldte Gradspær
rer, der støder an imod Anfaldsspærrerne ved An
faldspunkterne cc. Gradspærrerne indtappes neden
til i Gradstikbjælkerne a—a (Fig. 336), der forbindes
med nærmeste gjennemgaaende Loftsbjælke med
svalehaleformig Tap for at kunne modstaa Gradspær
rernes Tryk udåd.
Or,
Fig. 330.
For yderligere at styrke Forbindelsen lægges
en Planke ovenpaa hver Gradstikbjælke af saadan
Længde, at den naar indover flere Loftsbjælker.
Denne Planke. fæstes ved store Spiger til Gradstik
bjælkerne og Loftsbjælkerne.
Fra Gradspærrerne gaar ned til begge Sider,
saavel Langsiden som Valmen, korte Spærrer, der
kaldes Skiftspærrer. (Se Linierne a—a, b—b Fig.
337). Disse bliver altsaa
kortere, jo længere de ligger
fra Anfaldspunktet. ,
Skiftspærrerne støder an
mod Gradspærrerne med
plane Flader, der kaldes
«Smig». Man siger, at de
«smiger» sig til Gradspær
ren. De tappes aldrig indFig. 337.
i denne. (Se Fig. 338, hvor Fladen ab c d er Skift
spærrens Smig). Denne Flade kaldes Lodsmigen
i Modsætning til Fodsmigen, der er Sammenstøds
fladen mellem Spærrefoden, hvor Tap anbringes, og
Loftsbjælken eller Stikbjælken.
Fig. 338.
Langsidernes Skiftspærrer sættes nedentil i For
bindelse med Loftsbjælkerne.
Valmernes Skiftspærrer forbindes derimod neden
til med Stikbjælker b—b (Fig. 336), der indfældes
med svalehaleformig Tap i nærmeste gjennemgaaende
Loftsbjælke Saavel Stikbjælkerne som Loftsbjæl
ken hviler med sine Ender paa Murremmer c.
Man kan ogsaa lade Skift
spærren smige sig til en
Vexel, der indlægges mellemFig. 339.
Gradspærrerne, saaledes som Fig. 340 viser.
Ved smaa Tåge søger man helst at undgaa at
lægge en Skiftspærre midt paa Valmen, fordi den
kommer iveien for Tagvinduet, som i Regelen ind
lægges paa Midten. Ved større Tåge kan det deri-
Hvis der kommer en Skiftspærre midt paa Val-
men, saa den altsaa gaar op til Anfaldspunktet, da
i\.* udføres Sammenstødetmellem
denne, Gradspærrerne og An-
faldsspærrebindet ved Smig
paa den i Fig. 339 antydede
Maade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
