Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
mod være nødvendigt her at
have en Skiftspærre, kon
strueret som en halv Hoved
binder.
Gradspærrens Længde
findes let som Hypotenusen
i et retvinklet Triangel, hvis
ene Katet er lig Taghøiden
og anden Katet lig Gradens
Fig. 340.
Horizontalprojektion. Ligeledes findes Skiftspærrernes
Længder som Hypotenuser i retvinklede Triangler.
Fig. 341 og 342 viser, hvorledes man paa simp
leste Maade ved Tegning kan finde Længderne af
Grad- og Skiftspærrerne.
Fig. 341 og 342.
Gradspærrerne AB og AC tegnes saavel i Grund
plan (Fig. 342) som i Oprids (Fig. 341). Med AB
som Radius slaaes i Grundplanen om A som Cent
rum Buen BE. Punktet E projiceres op til Oprid
set, hvor man faar Punktet F. Linien AF er da
Gradspærrens virkelige Længde.
Den virkelige Længde af Skiftspærrerne a,b, c
findes simpelthen ved at projicere Skjæringspunkterne
1, 2, 3 fra Grundplanen op til Opridset. Paa sidst
nævnte er da Ci, C2og C3de søgte Skiftspærre
længder.
Da Gradspærrerne faar Trykket af alle Skift
spærrer at bære, bør de være af lidt sværere Di
mensioner end de almindelige Spærrer, især da deres
Længde ogsaa bliver større. Man gjør dem i Re
gelen 18—20 cm. høie og 15—18 cm. brede.
Paa øvre Side maa de tilhugges, saa de danner
en Ryg med to heldende Flader. (Se Fig. 338).
Den ene Flade kommer i Flugt med Tagets Lang
side, den anden med Valmen.
Loftsbjælken, hvori alle Stikbjælker indtappes,
bør ogsaa være sværere end de andre Bjælker, da
den svækkes ved alle Taphuller. Kan man ikke
forøge dens Dimensioner i Høiden, fordi Undersiden
og Oversiden af Hensyn til Gulv og Loft maa ligge
i samme Plan som de øvrige, saa gjøres den bredere.
Undertiden kan det være nødvendigt at fæste
Bjælken til de nærmeste Bjælker ved Jernbaand,
spigret oveiipaa samme, forat den bedre kan mod
staa det udadvirkende Tryk fra alle Skiftspærrer.
Anbringes der imidlertid Gulv ovenpaa og Paneling
under Bjælkerne, saa er disse Jernbaand overflødige,
da Gulvplankerne og Loftsbordene isaafald hol
der Bjælkerne sammen, saa nogen Undvigning til
Siden ei kan finde Sted.
Ved Hanebjælketagværk anbringer man Hane
bjælker ogsaa mellem de modstaaende Skiftspærrer
paa Langsiderne, saalænge de er lange nok til at
optage Hanebjælkerne i den engang bestemte Høide
over Loftsgulvet.
Fra den yderste Hanebjælke føres Stikhane
bjælker ud til Valmens Skiftspærrer og til Grad
spærrerne.
Man maa være opmærksom paa, at ikke de
forskjellige Hanebjælker kommer til at støde sam
men i et Punkt. Dette kan undgaaes ved en Ud
vexling. Er saaledes i Fig. 343 a = Anfaldsspær
rebindets Hanebjælke, b = den midterste Valmskift
spærres do. og c—c Gradspærrernes do., saa ned
svalmer man sidstnævnte i Vexlerne d—d.
Fig. 343.
Understøttes Hanebjælkerne af staaende Tag
stole, saa maa der anbringes Stændere under den
yderste Hanebjælke.
Den dobbelt staaende Tagstol løber rundt Lof
tet som en firkantet Ramme. (Se Fig. 344).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
