Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
kes Linien ce paa Spærrens Overside, ce gjøres ligestor med
cd. Gjennem Pnnkterne aog e trækkes Linieu af. fg træk
kes nedad Spærrens anden Side =1= Kanten hi, og Pnnkterne g
og b forenes med en Linie gb. Afskjæres Spærreenden i skråa
Eetning efter de saaledes fundne Linier, har man Lodsmigen
abgf rigtig, som den skal være.
b. Det halve Valmtag
De halve Valmer begynder først ved Hane
bjælkelaget.
Grad- og Skiftspærrernes Tryk optages her af
Stikhanebjælker.
Til yderligere Sikkerhed kan de kammes over
en Miirrem eller et Ramstykke, lagt paa den for
længede staaende Tagstol, om saadan findes.
4. Sammensatte Tåge
Naar Bygningens Grundplan ikke alene danner
udadgaaende, men ogsaa indadgaaende Vinkler, bli
ver Taget sammensat.
Dette finder Sted ved Fløibygninger.
Har de to sammenstødende Bygninger samme
Bredde og samme Taghøide, og Sammenstødet sker
paa Hjørnet, saa vil Tagfladerne skjære hinanden
efter Diagonalen abc (Fig. 348). Linien a b
kaldes som tidligere ved Valmtage en Grad, b c
derimod en Kehl.
Fig. 348.
Der maa altid anbringes et Spærrebind efter
Linien abc. Dette Spærrebind kaldes et Kehlspærre
hind. Det konstrueres som en Hovedbinder i Lighed
med de andre, kun med den Forskjel, at det maa
gjøres noget solidere end disse, da Spændvidden er
større og Belastningen sværere.
I den udadgaaende Vinkel smiger Skiftspærrerne
sig oventil an imod Gradspærren paa samme Maade,
som foran er beskrevet under Valmtagene.
I den indadgaaende Vinkel bliver derimod For
holdet anderledes. Skiftspærrerne forbindes nemlig
her oventil med de tilstødende hele Spærrer i de
ydre Tagflader paa almindelig Maade med Slidsetap
eller Overbladning, medens de nedentil hviler med
Klo paa Kehlspærren og fæstes til samme ved store
Spiger for at forebygge Glidning, da ingen Tapning
anvendes.
Den almindeligste Maade, hvorpaa denne Klo
forbindelse hos os udføres, er fremstillet i Fig. 349
Fig. 349.
I udenlandske Værker over Hnsbygningskunst
vil man finde forskjellige andre Forbindelsesmetho
der mellem Kehlspærren og Skiftspærrerne ved
Fodsmig ovs. ; men da disse Methoder ingen An
vendelse har hos os, skal vi ikke gaa nærmere ind
paa samme.
Skiftspærrerne benævnes ogsaa undertiden B/yt
terspærrer, naar de hviler paa Kehlspærren paa
den i Fig. 349 angivne Maade.
Kehlspærren indtappes nedentil i en Kehlstik
bjælke ligedan som Gradspærren i Gradstikbjælken.
Disse Stikbjælker paafores en Planke, der spigres
fast til flere Loftsbjælker. Det er bedst at lade
Planken være gjennemgaaende efter hele Diagonalen,
saa at Kehl- og Gradstikbjælkerne derved indbyrdes
sammenholdes for bedre at kunne modstaa det udad
virkende Tryk fra Spærrerne.
Er Fløibygningen smalere og overtækket med
et lavere Tag end Hovedbygningen, saa vil ikke
Grad- og Kehlspærren længere kunne støde sammen
i et fælles Punkt ved Mønnet, idet Tagfladernes Skjæ
ringslinier vil blive, som i Fig. 350 antydet.
Fig. 350.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
