Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Det store Tag konstrueres da bedst som et
Valmtag, uafhængigt af det mindre saaledes, at
man anbringer Gradspærrerne af, ae og lader Kehl
spærren cb støde an imod sidstnævnte i Punktet b.
Dette Punkt findes let ved Konstruktion, idet
man tænker sig Frontvæggen cd forlænget til e og
Graderne ca og fa trukne saaledes, at Hjørnevink
lerne halveres. Trækkes derpaa Mønnelinien gb, saa
er b Kehlspærrens Anfaldspunkt.
Anfaldsspærrebindet gjennem a kommer til at
beståa af en hel Spærre og en Skift- eller Hytter
spærre. Ligger der Mønsaas langs gb, saa gjør
man rettest i at forlænge denne til Gradspærren af
for at tilveiebringe en bedre Afstivning.
Tillader de lokale Forholde Anbringelse af
vertikale Stændere under Anfaldspunkterne a og b,
saa er det bra.
Undertiden anbringer man istedetfor Gradspær
ren ae kun et Stykke af denne ab samt Spærren
hb som Modtryk; men denne Konstruktion er ikke
saa god.
I Regelen vil man foretrække at give den
smalere FJøibygning steilere Tagflader, saa at man
faar Mønnelinierne i samme Høide, hvorved et sam
menhængende Kehlspærrebind kan anbringes i Dia
gonalen. (Se Fig. 351).
Fig. 351.
Ønsker man af Hensyn til Udseendet at give
Tagfladerne samme Heidning, saa kan den smalere
Fløibygning gives et skjævt Gravltag derved, at
Mønnet ikke kommer i Midten. (Se Fig. 352). Front
væggen ab gjøres da høiere end cd. (Se Tversnit
i Fig. 353).
Fig. 352.
Fig. 353.
I den forhøiede Væg kan hensigtsmæssig an
bringes Vinduer.
Det større Tryk fra den længere Tagflade mod
virkes ved Stræveren c.
Kehlspærrebindet anordnes efter Linien efc, og
Kehlspærren fortsætter helt ned til Punktet e. I
Trianglet aeg af Hovedbyg-
ningens Tagflade anbringes
nogle Spærrer, der oventil
smiger sig mod Kehlspærren.
. Er Fløibygningen forsy
net med Pulttag istedetfor
Sadeltag og Taghøiden ens,
vil der blive kun en Kehl
spærre og ingen Gradspærrer.
(Se Fig. 354).Fig. 354.
Hovedbygningens Tagbindere anordnes i dette
Tilfælde uafhængige af Fløibygningen, som om der
ingen saadan fandtes. Kehlspærren kammes derefter
ovenpaa Spærrerne, og Pulttagets Skiftspærrer smi
ger sig mod Kehlspærren.
Er Fløibygningens Pulttag høiere end Hoved
bygningens G-avltag, vil Tagfladerne blive, som i
Fig. 355 vist. Fløibygningens Pulttag konstrueres
da først uafhængigt af Hovedbygningen som et
Pult-Valmtag med Gradspærre efter Linien ab.
Kehlspærren cd bliver derefter at kamme over
Pulttagets Spærrer.
Man kan istedet ogsaa anbringe en Spærre cc,
hvortil ac og cd slutter sig; men Punktet c bør da
støttes ved en vertikal Stænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
