Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
som Tryh, men er den rettet fra samme, saa fremJcal
der den Strcek.
Har man, for at tåge et andet Exempel, tre
bekjendte Kræfter, Pi, P2, P3, og to übekj endte,
x og y, der samtlige skal holde hinanden i Lige
vægt (Fig. 499), saa gaar man ud fra Punktet A
og afsætter efterhaanden de tre bekjendte Kræfter,
hvorefter Endepunktet af P 3og Udgangspunktet
A forenes med Linier x og y, hvorved deres
Størrelse er funden og deres Retning ligeledes ved
at anbringe Pilene, saa de dreier i samme Retning
om et Punkt i Kræftepolygonen.
Fig. 499.
Ved Anvendelse af disse Regler vil man med
Lethed ved alle Tagkonstruktioner finde Kræf
ternes Størrelse og Virkningsmaade i de for
skjellige Dele af Tagværket, hvorefter Tversnits
dimensionerne faaes ved en simpel Beregning.
Vi anser det for tilstrækkeligt i det følgende
at illustrere Sagen kun ved nogle faa Exempler:
1. Ved det simple Spærretagværh (Fig. 500) har
man hele Tagets Belastning pr. løbende Meter =
B. 250, idet man gaar ud fra en Belastning = 250
kg. pr. m 2 af Tagets Horizontalprojektion.
Fig. 500.
Er Afsi anden mellem hver Binder = a, saa
er altsaa Belastningen pr. Binder = a . B . 250 og
n-1 -> • i o, a . B . 250
følgelig paa hver Spærre =
Betegnes denne Belastning med Bogstavet P
og Vægten af det hele Tag pr. Binder ved Bog
stavet Gr, følgelig P = -= a ’ — , saa re
præsentererer P Trykket mod hver af Ydermurene
eller altsaa Vederlagsreaktionen.
Paa liver Spærre virker P som jevnt fordelt
Belastning. Da dens Retning er J_ Horizontalen,
dekomponerer man den i 2 Kræfter, den ene vir
kende langs Spærren (Q1), den anden _j_ samme (Q).
Er Tagets Heldningsvinkel = a, saa bliver Q =
P cos. a og Q1= P sin. a.
Q 1 fremkalder et Tryk i Spærren, Q derimod
en Bøining.
Virkningen af Q 1 er saa liden i Forhold til Q,
at man i Regelen anser det som tilstrækkelig be
tryggende at beregne Spærrens Dimensioner som
en Bjælke, der er jevnt belastet med Vægten Q.
Man kan da benytte den simple Formel
idet 1 = Spærrens Længde i m., b dens Bredde og
h dens Høide i cm.
Man kan med saameget større Sikkerhed ind
skrænke sig til denne Formel, fordi den er baseret
paa en Fasthedskoefficient = 75 kg. pr. cm2 ; thi
den Paakj ending, som Spærren bliver udsat for ved
Ql, overstiger ikke ved de for det simple Spærre
tagværk forekommende smaa Spændvidder 5 kg.
pr. cm2 af Tversnittet.
Den samlede Paakjending bliver altsaa kun
80 kg. pr. cm2 og er saaledes ifølge foran anførte
Opgave over Fasthedskoefficienterne fuldt be
tryggende.
Betegner i Fig. 501 Linien ab Kraften P, saa
fremstiller b c Kraften Q= P . cos. a, og a c =Q1
= P . sin. x, naar disse 2 Linier trækkes, den ene
J_ og den anden 4= Spærren.
Fig. 501
Den jevne Belastning Q paa Spærren overfører
paa hver af dens Endepunkter A og B et Tryk
=5 -| _J_ Spærren.
Q.l = bk2,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
