- Project Runeberg -  Haandbog i Husbygningskunst /
183

(1891) [MARC] [MARC] Author: Edvard Kolderup - Tema: Woodworking, Architecture and Construction
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

183
Fig. 495.
Fig. 496.
Allesammen dreier om samme Punkt i Poly
gonen.
Det gjør Intet til Sagen, om Kræftepolygonen
danner en sammenslynget Figur, saaledes 3om exem-
pelvis i Fig. 497 fremstillet.
Det er ligeledes ligegyldigt, i hvilken Orden
man afsætter Kræfterne. Havde man saaledes i
Fig. 497 afsat Ps foran P4, saa vilde Polygonen
have antaget den paa Figuren med punkterede Li
nier antydedede Form.
Naar kun sidste Krafts Endepunkt falder sammen
med Udgangspunktet, og samtlige Pile dreier i samme
Retning om et i Polygonen liggende Punkt, saa er Be
tingelsen for Ligevægt opfyldt.
Ved Tagkonstruktioner forekom
mer hyppig det Tilfælde, at to af Kræf
terne er übekj endte med Hensyn til
£ Størrelse.
Man gaar da ud fra, at disse to
übekj endte Kræfter sammen med den
,P ene bekjendte eller de andre bekjendte,
c om flere saadanne optræder angribende
i samme Punkt, maa holde hinanden i
Ligevægt; thi deraf er Konstruktio
nens Stabilitet betinget.
Ifølge ovennævnte Principer finder
man da med Lethed de to übekj endte Kræfter ved
at tegne o^ den bekjendte eller de bekjendte Kræf
ter og forene sidste Krafts Endepunkt med Udgangs
punktet ved Linier 4= de übekj endte Kræfter.
Disse Linier angiver da Kræfternes Størrelse.
Anbringes Pilene slig, at de alle har samme Om
dreiningsretning, finder man tillige, i hvilken Retning
de übekjendte Kræfter virker.
Har man f. Ex. en Loftsbjælke, hvori staar en
Stræver (Fig. 498), saa udøver Konstruktionen først
et vertikalt Tryk nedad mod Muren, hvorpaa
Bjælkeenden hviler. Dette Tryk holdes i Ligevægt
af Murens Modstand eller Vederlagsreaktionen, der
virker i modsat Retning og er af samme Størrelse.
Belastningens Størrelse og altsaa Vederlags
reaktionen R er bekj endt. Langs Stræveren og
Bjælken virker imidlertid Kræfter, hvis Størrelse
man ei kj ender, men som man med Lethed finder
ved den grafiske Konstruktionsmethode, naar man
tegner op Kraften R, (Fig. 498) = Linien a b og
fra dens Endepunkter trækker Linien b c^ Stræ
veren og a c 4^ Bjælken.
Pilene afsættes dreiende i samme Retning, da
Ligevægt maa finde Sted. Man faar da i Stræve
ren en Kraft af Størrelse = Linien c b virkende i
Retning mod Knudepunktet og i Bjælken en Kraft
= ca med Retning fra samme.
I Stræveren faar man da et Tryk og i Bjæl
ken et Stræk; thi Regelen herfor er altid den, at
er Kraften rettet mod Knudepunktet, saa virker den
Fig. 498.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 5 01:47:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/husbyg/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free