Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Afdeling: Tagtækningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
6. Træcement- og Vulcancementtage.
a. Tækning med den saakaldte Træcement er
en ny Methode, der endnu ei har været prøvet her
i Landet, men som derimod har faaet stor Anven
delse i Tyskland, Schweiz og flere andre Lande i
Løbet af de sidste 10 Aar, specielt siden den tyske
Regjering i 1882 bestemte, at alle offentlige Byg
ninger, henhørende under Landbrugsvæsenet og Mi
litæretaten for Fremtiden skulde tækkes med Træ
cement paa Grund af denne Methodes Fortrinlighed
og Billighed. (Se «Baugewerks-Zeitung» for 8/u 1882).
Træcementtagene er en Opiindelse af Kjøbmand
Samuel Hdusler i Hirschberg i Schlesien Aar 1839.
Han har faaet Ideen hertil fra Orienten.
Der paastaaes forresten ogsaa, at Badeeier
Mayer i Adlerholz i Overbaiern tækkede med Træ
cement et Par Aar, før Hdusler fremsatte Methoden
som sin Opiindelse.
Hdusler kaldte det Stof, han brugte, for Træ
cement; men dette Navn er lidet betegnende.
Det er en Fabrikhemmelighed, hvordan dette
Stof er sammensat-, men saa meget ved man dog,
at det bestaar af en Blanding af Stenkulstjære,
Svovel, Bcg, Gnmmielastikum, Sod og Stenkul i et
ukjendt Forhold.
Dette Stof, anbragt imellem flere Lag Rulle
papir, der lægges løst ovenpaa Bordtaget uden For
bindelse med samme, men bedækket af et tykt Lag
Sand og Grus, danner Træcementtaget.
Da dette Tag paa Grund af sin Tæthed, Lun
hed, store Ildsikkerhed, Prisbillighed (nemlig billigere
end Skifertage) og sandsynlige Varighed visselig
vil komme til at spille en stor Rolle i Fremtiden
ogsaa hos os, naar denne Tækningsmethode først
bliver kjendt blandt Almenheden, skal vi give en
nærmere Beskrivelse heraf.
Træcementtagene er de fladeste af alle, idet
Heidningen nemlig i Regelen ligger mellem Grænd
serne 1 paa 20 og 1 paa 30. Ved Gavltage bliver
altsaa Taghøiden kun —^ af Bygningens Bredde.
Man ånder imidlertid i den nyeste Tid Exemp
ler paa, at Heidningen kan variere inden endnu vi
dere Grændser end her angivet, nemlig lige fra 1 : 4
R B
til 1 : 60, altsaa ved Gavltage fra H =-g-til H =^q-
I Byerne pleier man som Regel ikke at give
disse Tåge Heidning til mere end en Side, og da
mod Gaardssiden, hvorved Tagrender bliver overflø
dige mod Gaden. Tagværket bliver da kun at
danne som et Bjælkelag med ovennævnte Heidning.
Ved fritliggende Bygninger har man brugt, for
aldeles at kunne sløife Tagrenderne, at lade Taget
fra alle Kanter helde svagt mod Midten, hvorfra
Våndet ledes bort gjennem en Rende, der indmures
i Mellemmuren.
Man kunde gjøre den Indvending, at Træcement
tage ikke vilde passe hos os paa Grund af sin store
Fladhed, da man nu engang er vant til, at Tagets
Heidning ei bør være under 1 : 6.
Der er imidlertid ingen Betænkelighed ved de
flade Tåge, naar Træcement bruges; thi de er ab
solut tætte mod Regn og Sne og har ingen Fuger,
gjennem hvilke Lækage kan befrygtes.
Sneen kan gjerne blive liggende paa Taget
hele Vinteren. Den gjør ingen Skade, men bidrager
kun til Lunhed og Beskyttelse.
Tagværket maa selvfølgelig gives saadan Styrke,
at det taaler Snebelastningen. Da et 0,8 m. tykt
Snelag veier 100 kg., og det færdige Træcement
tag, inclusive underliggende Bordklædning, veier
125 kg. pr. m 2, bliver den samlede Vægt = 225 kg.
Vindtrykket bliver rent forsvindende ligeoverfor
det flade Tag; men sættes det alligevel for Sikker
heds Skyld til 20 kg., saa faår man ialt 245 kg.
Naar man nu betænker, at almindelige Bjælke
lag konstrueres for en Belastning af 400—500 kg.,
saa vil man indse, at der ei kræves saa svære Di
mensioner i Tagværket for at tillade Sneen at blive
liggende hele Vinteren.
Man bliver herved kvit de übehagelige og ofte
farlige Sneskred, en Omstændighed, der navnlig er
af Betydning for Byerne.
Hverken streng Kulde eller stærk Varme har
nogen skadelig Indflydeise paa et Træcementtag,
saa der for den Sags Skyld skulde være nogen
Betænkelighed ved at anvende den nye Tæknings
methode hos os.
Taget lider ikkemindste Skade ved, at man spad
serer paa det. Man kan derfor nyttiggjøre det som et
behageligt Opholdssted og som en god Tørreplads.
Der er intet til Hinder for at anlægge smaa
Haver paa Træcementtage, og dette gjøres nu ogsaa
meget i Udlandet.
Selvfølgelig anbringes et Rækværk rundt Kan
terne til Forebyggelse af Ulykkestilfælde.
Der gives overhovedet ingen Tagtækning, der i
fuldkomnere Grad tilfredsstiller alle Fordringer til et
godt Tag, end Træcementen, og der kan derfor være
fuld Grund til at forsøge Methoden hos os.
Éfter disse foreløbige Bemærkninger skal vi gaa
over til at beskrive Tækningen.
Paa Tagspærrerne anbringes først et pløiet
Bordtag af 2,5 —3,5 cm. tykke Bord. Disse bør være
af udsøgt gode og tørre Materialier, og Taget aldeles
slet og glat ovenpaa uden fremstaaende Kanter
eller Spiger. Løse eller raadne Kvister bør ikke
forefindes i Bordene, •
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
