Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 4. Gulve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
4
Hellerne af Cement, Kalk og knust Granit og der
ved faaet en meget solid Brolægning, som har jevn
Overflade, og som ikke er glat.
(3. Gulve af naturlig Sten.
c. Simple Hellegulve.
Hellegulve anvendes meget hos os i Kjældere
samt udvendig rundt Bygninger for at hindre
Regn- og Snevand i at synke ned i Grunden langs
Grundmuren. Til Fortougsbelægning finder de
ogsaa hyppig Anvendelse.
Der findes flere Steder her i Landet, hvor man
af let kløvbare, skifrige Stenarter bryder Heller,
passende til Gulvlægning.
De mest bekjendte i det søndenfjeldske Norge
er i saa Henseende Hardanger- og Ringerik-Hellerne,
der leveres til meget billige Priser.
Formen er kvadratisk eller
hyppigst rektangulær. Bredden
er i Regelen ens, nemlig 63 cm.,
medens Længden varierer fra
47 cm. til Im. Tykkelsen dreier
sig om 4 cm.
Hellerne maa være jevne
og ikke vindskjæve paa Over
fladen. De bør ikke have
Sletter eller Sprækker.
Som Underlag for Helle
gulvet anvendes et 10—15 cm.
tykt Lag skarp Sand, der fugtes
og stampes ligedan som ved
Murstensgulve.
Man kan ogsaa bruge Puksten, hvis Mellemrum
fyldes med Sand under Vandpaasprøitning og
Stampning. Ovenpaa Pukstenen kommer da et
tyndere Sandlag.
Hellerne lægges enten direkte paa Sandfunda
mentet eller endnu bedre i et Lag Cement- eller
hydraulisk Mørtel. Fugerne bør helst spækkes med
Cement, forat Gulvet skal blive tæt.
Hvis Hellerne anbringes direkte paa Sandlaget
uden Mørtel, og man undlader at spække eller
fylde Fugerne, saa faar
man et lidet stabilt Gulv,
der medfører den Ulempe,
naar det bruges i Kjælder,
at Rotter og Utøi let baner
sig Vei igjennem enkelte
større Fugeaabninger, idet
de graver sig ind under
Grundmuren og Gulvet.
Hellerne lægges i For
band, saaledes at man faar
gjeimemgaaende Fuger den ene Retning, men vex
lende den anden (Fig. 939).
Undertiden anbringer man Cementpuds ovenpaa
hele Hellegulvet for at faa det jevnt.
I Paris anvender man paa en stor Del Fortouge
10 cm. tykke Heller af Granit, der anbringes oven
paa et 3 cm. tykt Mørtellag. Fugerne fyldes med
Cement.
Et saadant Hellefortoug er meget stærkt og
varigt samt billigt at vedligeholde, men Anlægs
udgifterne er større end ved Asfaltfortouge.
Sidstnævnte benyttes i Paris i Avenuerne og
Boulevarderne, medens Hellefortouge anvendes i
den centrale Del af Byen, hvor Trafiken er størst.
og broget), Sandsten (rød og hvid), Kalksten (gul og
blaa), Granit, Porfyr o. s. v. ..
Man bør helst i samme Gulv anvende Plader af
samme Haardhedsgrad, forat Slitagen skal blive jevn.
Dette iagttages dog ikke altid. Lægger man
saaledes f. Ex. et Gulv af afvexlende røde og hvide
Sandstensplader, saa vil dette efter længere Tids
Brug faa en ujevn Overflade, fordi den røde Sandsten
er haardere og slides mindre end den hvide.
Eftersom man bruger Plader af samme eller
ulige Farve, kan Forbandet
komme til at anordnes noget
forskjelligt, saaledes som
fremstillet i Fig. 940 og 941.
Som Underlag for Sten
pladerne anvendes et Sand
fundament, ligedan som før
beskrevet. ErUndergrunden
af den Beskaffenhed, at den
ikke lader sig stampe fast,
saa faar man danne etFig. 940. Fig. 941.
enfjeldske Norge
d. Elegante Stengulve.
uingerik-Hellerne, Af forskjellige naturlige Stensorter kan man
fremstille meget elegante og pragtfulde Gulve, idet
man anvender forskjellig far-
__^ vede Stenplader, hvis Overflade
kan slibes eller endog poleres.
-. 1—i 1— Pladerne tildannes i Regelen
kvadratiske med en Sidelængde
i — lig 30 cm. og en Tykkelse, der
kan variere fra 2 til 10 cm.
Kanterne hugges fint, saa at
11 Stenene falder nøiagtig sammen
med saa smaa Fuger som muligt.
1—L Li— Man bruger ogsaa undertiden
at false eller pløie de enkelte
Fig. 939.
— Stenplader sammen.
139. De Stensorter, som hyppigst
benyttes, er Marmor (sort, hvid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
