Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 4. Gulve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
Underlag af Mursten eller Beton af 12—15 cm.
Tykkelse.
Stenpladerne lægges næsten altid i Mørtel, og
Fugerne fyldes med tyndtflydende Cement.
Naar Stengulv skal anbringes ovenpaa et Træ
gulv, saaledes som Tilfældet kan blive i de høiere
liggende Etager, saa bør Stenpladerne ikke lægges
direkte paa Trægulvet, men adskilles fra samme
ved et tyndt-Lag Sand eller Ler.
Anvendelsen af elegante Stengulve er meget
gammel. Saaledes brugte Romerne hyppig saadanne
Gulve. De anvendte Plader af Kalksten, Sandsten,
Marmor, Porfyr, Granit, Jaspis etc.
Som Exempler paa Gulve fra den Tid kan
nævnes Pantlieon og Basilikaen ved Forum Traja
num i Rom.
I Middelalderen gav man Stenpladerne et rigt
Udseende derved, at man graverede Tegninger i
samme og fyldte Fordybningerne med Bly eller
Mastix i forskjellige Farver, senere ogsaa med
Asfalt.
e. Stenbrolægning.
Brolægning med huggen, naturlig Sten anvendes
hovedsagelig udvendig som Veidække (Kjørebane)
i Gaderne, rundt Bygninger for Afledning af Regn
og Snevand samt i Gaardspladse ; men den benyttes
ogsaa undertiden indvendig til Gulve i Kjældere,
Magasiner, Yognskur, Indkjørsler o. s. v.
Denne Slags Brolægning er meget gammel; thi
den benyttedes allerede af Romerne, der byggede
sine Gader og Veie paa en overmaade solid Maade.
Med den romerske Kulturs Undergang forsvandt
imidlertid ogsaa Stenbrolægningen.
Den tog først atter sin Begyndelse i Slutningen
af det 12te Aarhundrede, idet den første Brolæg
ning da udførtes i Paris under Philippe August
1185. I Tysklands større Byer begyndte man her
med i det 13de Aarhundrede.
Disse første Brolægningsarbeider var imidlertid
af en meget primitiv Natur. Stenene var ikke
ordentlig tilhugne, Fundamenteringen var slet, og
Gaderne havde sit dybeste Parti i Midten (rue
fendue), istedetfor at dette bør være omvendt.
Først i 1818 anlagde man Fortouge i Paris, og
i 1825 begyndte man sammesteds at give Gaderne
et bueformet Tversnit med største Ophøining i
Midten (rue bombée).
Den første ordentlige Stenbrolægning i London
kan dateres fra 1828.
Man kan sige, at det egentlig er i den sidste
Halvdel af vort Aarhundrede, at Stenbrolægnings
kunsten har udviklet sig efter de rigtige Principer, og
der indføres fremdeles stadig nye Forbedringer heri.
Blandt saadanne Forbedringer skal vi specieit
fremhæve den nye vandtætte Stenbrolægning med
Betonfundament under og Fugerne fyldte med
Cementmørtel eller Asfaltbeg.
Brolægningens Godhed ogVarighed er betinget
af Stenenes Kvalitet og Form, Trafikens Størrelse
samt Underlagets (Fundamenteringens) Beskaffenhed.
De vigtigste Fordringer til Brolægningsstenens
Kvalitet er, at den er haard, iMce for sprød samt
let at hearheide.
Naar Stenene er meget haarde, saa medfører
dette vistnok den Ulempe, at Brolægningen bliver
glat og larmende; men Variglieden bliver til Gjen
gjæld større.
(Ovennævnte Ulempe pleier man enkelte Steder,
som f. Ex. i Liverpool, at afhjælpe noget ved at
strø et Lag fin Singels ovenpaa Brolægningen.)
De Stenarter, som mest anvendes til Brolæg
ning, er Granit, Gneis, Porfyr, Syenit, Basalt,
Grønsten samt Sandsten og Kalksten.
Grønstenen benyttes meget som Brolægnings
materiel i Kristiania. Den er fremkommet ved den
store vulkanske Virksomhed, som engang har fundet
Sted omkring denne By.
Porfyr anvendes meget i Paris, Bryssel og
Antwerpen, Syenit i Liverpool, Granit i London,
Hamburg, Berlin, Kjøbenhavn o. s. v.
Paa de Steder, hvor man har den yngre pluto
niske Bjergart Basalt (Skotland, Irland, Tyskland,
Færøerne og Island), anvendes denne meget til Bro
lægning, hvortil den viser sig fortrinlig.
Hvad Stenenes Form angaar, saa skal be
mærkes, at det er af Vigtighed at tilhugge dem
saaledes, at de faar samme Størrelse og danner
Parallelpipeder.
Man tildanner dem ogsaa enkelte Steder som
afstumpede Pyramider; men førstnævnte Form er
bedre.
Hvis Stenene er ulige store, saa vil Brolæg
ningen efter en Tids Forløb faa en ujevn Overfiade,
fordi Trykket pr. cm. 2 mod Underlaget da bliver
saa forskjelligt, hvorved den ene Sten vil blive
trykket mere ned end Nabostenen.
Tænker man sig nemlig to ved Siden af hin
anden liggende Stene af saadanne Dimensioner, at
den ene f. Ex. har en Grundflade af 400 cm.2 og
den anden kun 200 cm.2, og hver af disse ved
et Vognhjul udsættes for et Tryk af 1000 kg.,
saa bliver altsaa Trykket mod Underlaget ved
førstnævnte 2x/2 kg. og ved sidstnævnte 5 kg.
pr. cm.2
Naar nu Overfladen paaGrund heraf er bleven
ujevn, saa vil det Stød, som fremkommer ved, at
Vognhjulene falder fra den ene Sten ned paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
