Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 4. Gulve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
)
Denne Blanding bruges ogsaa overalt i Graderne
i Berlin, hvor man anvender et 20 cm. tykt valset
Grusfundament under Brostenene.
Ved den i Fig. 945 fremstillede Betonfunda
menteringsmethode maa man iagttage at stampe
Betonmassen lagvis, at give Overfladen den Af
runding, som Graden skal have i Tverprofilet, samt
at lade Laget staa en Tid til Tørring og Haardning,
førend Brolægningen begynder.
Hvis man sammensætter Betonen af 1 Del
Cement, 6 Dele Sand og 8 Dele Puksten, saa bør
det færdige Fundament staa i mindst 10 Dage,
førend man gaar videre, og i denne Tid maa det
flittig oversprøites med Vand.
Indeholder Betonen mindre Sand og Puksten,
saa kan man allerede efter den halve Tids Forløb
fortsætte Arbeidet.
Stampningen foregaar bedst med ca. 8 kg. tunge
Stamper af Smedejern, dannede som flade Skuffer
af 6 å 7 mm. tykke Jernplader med Bredde og
Længde = ca. 31 cm. Disse forsynes med et 1,3 å
1,4 m. langt Træskaft, der danner en Vinkel af ca.
33 ° med Skuffen.
Ovenpaa den haarde Betonoverflade udbredes
som Underlag for Brolægningsstenene et ca. IV2 cm.
tykt Lag Sand, der bør sigtes gjennem et Sold.
Brostenene sættes saaledes, at Fugerne faar
den foran forklarede Retning, hvorefter de kan
fyldes enten med Cementmørtel eller med en Blan
ding af kogende Harpix og Stenkulstjære.
I Liverpool bruger man at fylde dem først med
renvasket Singels og derefter med en Blanding af
smeltet Beg, Kultjære og Kreosot, hvorefter man
strør Singels over hele Kjørebanen. Ved Trafiken
vil da denne Singels lidt efter lidt trykkes ned i
Fugerne.
Hensigten med Tilsætningen af Kreosotolie er
den at £aa Massen elastisk og blod, ikke sprød.
For enhver Stenbrolægning under aaben Himmel
gjælder som en almindelig Regel, at den ikke maa
være horizontal, men have Heidning til en eller
flere Sider for at bortlede Sne- og Regnvand.
Faldet er afhængigt af Overfladens større eller
mindre Jevnhed. I Almindelighed behøver det ikke
at være større end 1 paa 100.
Graderne faar et bueformet Tverprofil med Pil
høide = 7*o å 1/so af Bredden.
Til begge Sider anlægges Rendestene til videre
Bortledning af Våndet.
Ved Glaardspladse maa ogsaa Rendestene an
lægges i dette Øiemed.
Har man ikke hugne Stenrender til saadan Be
nyttelse, saa maa Rendestenen dannes ved Sten
sætning med alraindelige Brolægningsstene.
De gives da et Fald af mindst 1 paa 100.
Deres Tverprofil kan være enten halvcirkel
formet eller triangulært. Sidstnævnte er det bedste,
da det leder Våndet hurtigere væk.
Stenenes Hoveder maa være glatte.
Nedenstaaende Tabel giver en Oversigt over Brolægnings
stenenes Størrelse og Fundamentets Beskaffenhed m. m. i
enkelte større Byer:
Fundamentets Be
skaffenhed og
Tykkelse.
Stenenes Størrelse i cm. Stenartens Be
skaffenked.
Fugernes Udfylduing
medByens Navn.
Bredde. Længdo. Iloide.
24 24 Granit Beton (15—24 cm.) . Cementmørtel.London 8
Paris < ) Porfyr og Sand
/ sten . . . .
10 JO 1U
13 20 20 Sand (20 cm.) .
Beton (16 cm.)
Sand.
Liverpool 8 13-18 16—18 Syenit Singels samt Kultjære, Beg og
Kreosot.
Sand.Bryssel
Berlin .
10 16 1G Porfyr
Granit
do.
Sand (20 cm.)
Grus (20 cm.)B—l4
B—l4
13-18
12—24
12—17 Harpix og Stenkulstjære.
Hamburg . 20 Singels og Sand (30 cm.
+ 20 cm.) Sand.
Sand.Antwerpen
Amsterdam
Kjøbenhavn
Kristiania
15—17 15-17 14 do
do.
do.
Beton (20 cm.) Cementmørtel.
do.Beton (12-16 cm.) .
Sand (20-30 cm.) .
12—14
12—14
16—24
16-24
18
16-18 Grønsten Sand.
Den største Ulempe ved Stenbrolægningen er, stene, saaledes som foran omtalt under Træbro
at Kjørselen paa den frembringer en svær Larm, lægningen.
og at den er generende og anstrængende for He-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
