Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 4. Gulve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
Sandlag ovenpaa denne. Dette er blandt andre
Steder gjort i Liverpool og Kjøbenhavn.
4. Man kan brage 9—12 cm. tykke Stenliéller, der
lægges ovenpaa et tyndt Sandlag.
Det gaar imidlertid ikke an at lade Bro
lægningsstenene trykke direkte mod Stenhel
lerne; men man maa ovenpaa samme have et
9—12 cm. tykt Sandlag som Mellemled mel] em
Hellerne og Brostenene.
5. Man kan anvende et bituminøst Konlcretfunda
ment, der bestaar af en Blanding af Puksten,
smeltet Beg, Kultjære og Kreosotolie.
Saadant Fundament benyttes f. Ex. i enkelte
Gader i Liverpool ovenpaa gammel Makada
misering.
Det dannes paa den Maade, at man først
•breder ud et Lag Puksten ovenpaa den gamle
makadamiserede Gade, efterat man har fjernet
al Smuds, hvorpaa man helder over Pukstenen
ovennævnte Blanding af smeltet Beg, Kultjære
og Kreosotolie. Denne Tj æreblånding synker
ned imellem Stenene og fylder Aabningerne
mellem disse. Medens Massen endnu er varm,
bredes et tyndt Lag smaa Pukstene ovenpaa,
hvorpaa man kjører over med en Dampveivalse,
der gjør Overfladen jevn og haard.
6. Den bedste Fundamentering er imidlertid den
i Fig. 945 fremstillede, hvor man paa den ud-
Fig. 945.
planerede Undergrund først anbringer et 12—20
cm. (hyppigst 16 cm.) tykt Betonlag og ovenpaa
dette ca. IV2 cm. Sand, hvorpaa Brolægningen
sættes.
Fugerne mellem Stenene udfyldes i dette
Tilfælde enten med Cementmørtel (1 Del Cement
og 2 Dele Sand) eller endnu bedre med kogende
Harpix og Stenkulstjære eller med en Blanding
af smeltet Beg, Kultjære og Kreosotolie.
Vi skal senere nærmere beskrive denne
nyeste Brolægningsmethode, der har fundet
Anvendelse i Liverpool, London, Amsterdam
og Kjøbenhavn m. m., men først redegjøre for,
hvorledes Brolægningsarbeidet efter Sandfunda
menteringsmethoden udføres hos os.
Hvad enten man bruger den ene eller den
anden Fundamenteringsmaade, saa gjælder imidler
tid som fælles Regel for alt Stenbrolægningsarbeide,
at Stenene sættes saaledes, at Fugerne den ene
Vei er gjennemløbende, medens de den anden Vei
vexler, saa de danner godt Forband med hinanden,
hvorhos Fugerne gjøres saa smaa som muligt.
Skal man brolægge et indvendigt Rum, saa kan
de gjennemgaaende Fuger- enten være parallele med
Rummets Yægge eller gaa i diagonal Retning.
I Gaderne løber de derimod lodrette paa Gadens
Længderetning (se Fig. 930). Afstanden mellem
dem bør helst ikke overskride 14 cm. (Stenenes
største Bredde), forat Hestebenene kan faa for
nødent Fæste.
Anvender man uregelmæssige, übearbeidede
Stene, saa maa man opgive Tanken om at danne
Forband, idet man kun har at passe paa at sætte
Stenene saa tæt sammen som muligt efter Formen.
Herved fremkommer den saakaldte MosaiMrolægning,
hvoraf man ser Exempler fra de udgravede Gader
i Pompeji.
Ved Anvendelse af forskjellig farvede Sten
sorter kan man danne ganske smukke Gaardspladse
paa denne Maade.
For at faa Brolægningen fast, maa den altid,
naar Sandfundament anvendes, stampes med en Stød
jomfru.
Man sætter Stenene 4—6 cm. høiere end det
vordende Planum og driver dem ved Stød af Jom
fruen lidt efter lidt ned til den bestemte Dybde.
Man gaar over den hele Brolægning flere Gange
med Jomfruen, idet hver enkelt Sten stødes saa
ledes, at den ikke med engang synker ned i Niveau
med den fuldt færdige Overflade.
Denne Stampning bør udføres under Regnveir
eller under Paasprøitning af Vand, hvorhos der ud
bredes en Del Sand ovenpaa, der trænger ned i
Fugerne og fylder disse.
Ved første Omgang med Jomfruen undlader
man dog at have Sand paa for at faa Fugerne saa
smaa som muligt.
Naar man sætter Brolægningsstenene paa Sand,
saa vil det neppe føre til noget heldigt Resultat at
fylde Fugerne med Cementmørtel, fordi denne ved
Rystelserne løses fra Stenene, idet Underlaget ikke
er fast nok. Dette har ialfald vist sig i Paris.
En anden Sag er det derimod, naar man an
vender Betonfundament; thi der fremkommer ikke
saadanne Rystelser, at Mørtelen kan løsne.
I Kristiania har man i de sidste 12 Aar paa
alle Holdepladse for Vognmænd brugt at fylde
Fugerne med en Blanding af kogende Harpix og
Stenkulstjære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
