Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
over de etiske Problemer, som allerede fra Ungdom-
men havde beskjæftiget Digteren.
Tænker man paa Issens Værker, skrider en lang
Række af uforglemmelige Personer igjennem ens Erin-
dring. Man kan sige om disse Personer, at de altfor
meget er Repræsentanter for Ideer og Synsmaader,
og at de er for meget reflekterede til at virke genuint
menneskeligt. Men man beundrer ligefuldt den Kløgt,
hvormed Digteren altid forstaar at slynge sin egen
Tankes Traad gjennem de individualiserede Personers
ufuldkomne Reflektioner og abrupte Samtaler. Der
har været skrevet meget om den Ibsenske Dialog,
som uden at forlade Dagligtalens vante Veje lydigt og
villigt afspejler Digterens originale Spekulation. Men
saalidt som Dialogen nogensinde bliver abstrakt, mister
Personerne selv sit Fæste i den virkelige Verden eller
indbøder de sin oprindelige Karakter ved at udtrykke
Digterens egne Tanker. Tiltrods for at han altid har
et videre Maal isigte end at oprulle et Stykke konkret
Virkelighed, taber denne ikke et Øjeblik sit Skin af
Objektivitet — det skulde da være i enkelte af de
sidste svagere Værker, hvor Dialogen og Optrinene
taber sin Mening, medmindre de opfattes som Tegn
og Antydninger.
Læser man Irsens Værker i kronologisk Række-
følge, slaaes man af Kontinuiteten i hans Udvikling.
Den frembyder ingen Spring og ingen Vaklen. Den
er logisk fremadskridende uden Afbrydelser eller
Ombestemmelser. Alle Erfaringer synes udtrykkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
