Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
havde Hakon jarl motivet helt skiftet horizont. Hvad
OEHLENSCHLÄGER tog ganske naivt som en faktisk,
historisk kamp, det var for Ipsen blot et symbolsk
eksempel på en evig, indre sjælelig tragik. Trods den
ydre fremgang i historisk kolorit, var i virkeligheden
Kongsemnerne endnu tre gange så uhistorisk som Hakon
Jarl, de Ibsenske tanker lagte i munden på de gamle
høvdinge og klærke var naturligvis langt umuligere
end de Oehlenschligerske på ladejarlens tunge. Men
bag den historiske skal drejede Kongsemnerne sig jo
også om intet mindre end selve det etisk-metafysiske
grundproblem, som alle samtidens kritiske ånder gik og
tumlede med. »Med hvad ret fik Håkon retten?» 2:
hvorfor er jeg, Skule, bleven »Guds stedbarn på jor-
den«? Hvorfor har Håkon troen, hvorfor fik han
kongstanken, hvorfor får han en søn — og ikke jeg?
9: hvilket forhold er der mellem ret og lykke og
skyld og skæbne? På en replik som den førstnævnte
kan man — som G. BRANDES skrev i sit essay (1867),
hvor han slog almindelig til lyd for IsseN — »som
på et thermometer måle fremskridtet fra OEHLEN-
SCHLÄGERS tidsalder til Irsens<.
At der lurede og ulmede en moralsk-religiøs tviv-
lens og revoltens ånd bag digtets orthodokse facade,
det kunde man ikke undgå at fornemme. BRANDES,
der endnu på de fleste punkter var temlig rettroende,
følte kætteren i sig straks draget hen mod Skules og
bispens dialektiske attentater på tro og etik. Omvendt
kunde en grundtvigianer som C. RosenBerG, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
