Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(er)
SI
kierkegårdsk anløben han end var, trods sin store
beundring for Kongsemnerne dog ikke undlade at
beklage »mangelen på en sund og harmonisk livsan-
skuelse.« Og da senere i 1871, fru HeiBere som sce-
neinstruktrice bragte værket frem på det kgl. theater,
blev slutningsreplikken om Skule som »Guds sted-
barn< strøget, — »thi Gud har ingen stifbørn på jor-
den< forklarer fruen i sine » Erindringer: —, isteden der-
for endte stykket med de orthodokse ord af Sigrid
om Skules »ulydighedsgang på jorden«. — Men trods
dissse betænkeligheder var Kongsemnerne netop den
»etisk-metafysiske< tragedie, som århundredets midte
vilde have den. MAarTENSENS og KIerkEGÅRDS, PALU-
DAN MÖLLERS og Gorpscumiprts slægtled havde et andet
blik på det tragiske end Hakon jarls samtid. Den
Vischerske æstetik og HerrNers »Das moderne Dramac
havde lært alle, hvad for et forhold der i tragedien
måtte bestå mellem etisk skyld og metafysisk skæbne,
hvordan det universelle måtte spejle sig i det indivi-
duelle, hvorledes den sædelige berettigelse og den
poetiske retfærdighed forholdt sig til hinanden — og
meget mere. Og her mødte der dem et drama, som
syntes skabt over den tyske filosofis tragediebegreb.
Alle figurer og alle replikker i stykket bevægede sig
så at sige helt mellem de tragiske begrebsbestemmel-
ser. G. BRANDES, der kort forud i en akademisk pris-
afhandling havde bestemt den tragiske skyld og den
tragiske skæbne »etisk-metafysisk<, skrev enthusia-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
