Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den første Slægt efter Adskillelsen skrev væsentlig
samme Sprog som den foregaaende, men var dog
selvfølgelig mindre bange for Norskheder. Maunmirz’)
Hansen (1794—1842) kunde i sine første Skrifter
bruge Udtryk som: »jeg fortæller dig paa godt
Dansk<«; senere heder det: »hvad vi paa godt Norsk
kalde Fulhedc. Trods Lyprr SAGENs Advarsel, skri-
ver han ganske freidig han hedte; Nyperose; min
Gut: Nesle; »den smygende gamle Gjordemor;<
»hun har nok kjendt paa sig, at der skulde skee en
Ulykke< osv. Men det er især i sine Skildringer af Folke-
livet, at han bruger mange norske Ord som Skaut,
Sau, Rømme. Jeg taler her ikke saa meget om hans
Gjengivelse af Dialekterne, som ofte er feilagtig, men
om Skildringer af Folkelivet som denne: »Efter dem
slæntrede tre Heste, belæssede med Kjørlerne, Tak-
ken, og den store Ystegryde; derefter kom Bølin-
gen. Toget sluttedes af to lystigt syngende Budeier
og et Par Julinger [Hyrder].<. (Af >Fru Birthex,
1839). Undertiden giver han de norske Ord en falsk
daniserende Orthografi, som Plougaanden, som om
det kom af Aand (nu Plogaannen eller Plogon-
nen), »den rædde Budskab<, (nu Buskap). Han
bruger det norske (østl.) Furu ved Siden af det danske
Fyrretræ. Han lader Bønder »løbe til Skogs<;
selv bruger han Skov. Ellers skriver Hansen natur-
ligvis Datidens traditionelle Sprog, hvoraf mange Ud-
1) Saaledes, ikke Maurits, skrev han sig ifølge HaLvorsENS
Forfatterlexikon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
