Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tryk nu hos os er forældede og føles som Danismer,
f. Ex.: »han kunde godt lide den unge Knøs«; »de
toge ind i denne Kro< osv.
De fleste af Hansens Norskheder var paa den
Tid endnu noget nyt, men vandt Indgang, fordi de
blev mere og mere almindelige i Byernes Talesprog.
Dansken P. L. Mørcer, Professor ved Kristiania Uni-
versitet, skrev om Hansen: »Han vovede først —
som senere WErGELAND — at indføre Ord af Folke-
sproget i Literaturen (hvilket betegner en selv-
stændig norsk Literaturs Begyndelse).<
I endnu større Fylde optræder det norske Ele-
ment hos WEerGELAND (1808—1845).
Han var den første til at bruge Former som
Skog, Plog, Sjø i det almindelige Skriftsprog, ved
Siden af de danske; han brugte like (som Turun
havde skrevet lige!) ved Siden af det danske lide.
Her er en Prøve paa WerGeLaNDs Norskhed, naar
han er paa sit bedste:
Ved Sjøen den mørke, bekrandset af Tallen,
du møde mig, fagreste Gjente i Dalen!
Naar Stjernerne vaage, naar Skogene drømme,
naar Odderen lister sig ud for at svømme...
Men hos denne vilde, titaniske Natur er Sprogfølelsen
endnu gjærende, famlende, uklar; han vil være norsk,
1) »Hvad skal jeg nu vel skrive om,
I Enker, Koner, Piger?
Jeg helst gad skrive noget, som
I allesammen liger.« Turrins Skrifter, Kbh. 177097:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
