Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
er Sagastil og lyder affekteret i en Bondefortælling fra
Nutiden.
I Formen er Bsørnson stadig vaklende. Han
begynder med at skrive omtrent som andre, men 1858
gaar han i Årne med ét over til en yderliggaaende
norsk Form, nærmest efter K. Knupsens!) Forbillede;
i den ydre Form er det væsentlig Bymaal med Ind-
blanding af Dialektformer, skrevet nogenlunde efter
Udtalen med næsten svensk Stavning. Her er et
Par Prøver:
»At tale til moderen var ikke så lett som tenkt.
Han talte frempå om Kristian og de breve, som
aldrig kom; men moderen gikk fra ham, og det var
hele dager efter, at han trodde hun var rød i
øjnene. Han havde også et annet merke på, hvor-
dan det stod til, og det var at hun lagede usedvanlig
god mat.
»Midt på sletten lå gården, rødmalet med de
hvite vindukarmer; rundt omkring var engen slått,
noget høj stod i såter, akrerne lå grønne og svære
midt i den bleke eng, borte ved fjøset var stor
travlhet, kør, sauder, geter kom hjem, klokkerne
kimte, hunderne gødde, budejerne ropte, men
over det hele med forferdelig larm gikk fosseduren,
der stod opp av kampedjuvet.«
1) Se min Bog »Norsk Sprog:, Kbh. 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
