Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Læremaanederne. Skjæbnens lunefulde Spil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
haar udstoppede Pude, for blidt at slumre ind paa
den. Da dandsede den hulde Miesmies’s Billede for
mil indre Blik! Sode Himmel! Alt stod vel i usieste
Eammenhcrng : Mcltcvelling, Foragt for Videnska
berne, Melancholi, Puder, prosaisk Naturel, Kjcrrlig
hedsminder! Mesteren havde utvivlsomt Net ; jeg
and, jeg sov for meget! Med hvilken stoisk Alvor
foresatte jeg mig ikke at ville blive lidt mere umåde
holden ; men Kattcnaturcu er kun svag; de bedste, herligste
Forsertter strandede aldeles ved Mctkevellingens fri
stende Duft, ved Synet af den blsde, indbydende Pude.
En Dag hotte jeg Mesteren, just da han havde for
ladt Vcrrelset, sige til Nogen ude ftaa Gangen: „O
ja, hvorfor ikke det, for min Part gjerne; kan hoende,
at lidt Selskab kvikker Fyren op. Men dumme Stre
ger vil jeg ikke vide af; spriuge I op paa Bordet,
voelte Vlcrkhuset for mig eller Sligt, faa faar I snart
Neiscpas."
Mesteren ciabncde Stuedsren lidt paa Klem og
lod Nogen smutte ind. Denne Nogen var nu lu
geu anden end Ven Muzius. Jeg havde ucrsteu ikke
kjendt Karlen igsen. Hans sorte Pels, for fan glat
og glindsende, var nu strid og pjusket, Vinene vare
dybt indsuutne, og hans ellers noget barske, men for
resten ganste fordragelige Boesen havde antaget Noget
vist overmodigtog brutalt. „Naa," tilhvcrscde han mig,
„naa, trceffcr mau da Eder endelig engang! Skal
man maalte opssge Eder under Eders fordsmte Kakkel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
