Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Søren Kierkegaards Personlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde gore en stor Forskel mellem det gamle og det nye
Testamente.
Soren Kierkegaard fandt selv sit Tungsind beslægtet
med den mærkelige Følelsestilstand, som ikke har været
usædvanlig i Middelalderens Klostre, og som kaldtes
Acedia. Den ytrede sig som aandelig Slappelse, Ulyst
til religiøse Øvelser, Længsel efter Verden og Afsky for
at aflægge Bekendelse (odium professionis). Han mente
deri at genfinde, hvad lians Fader kaldte den stille
Fortvivlelse. Han fortolkede Afskyen for Bekendelse i
videre Betydning: om Sky for at udtale sig til Andre i
det Hele, og mente da at kunne belægge Beskrivelsen
med egen Erfaring. Tillige fandt han, at det røbede et dybt
Blik i den menneskelige Katur, naar de middelalderlige
Etikere regnede Acedia blandt Hovedlasterne. (E. P. 1838.
p. 225.) Det var en Klostersygdom, og han siger ogsaa
lejlighedsvis: Havde jeg levet i Middelalderen, var jeg
vel gaaet i Kloster«. — Hans Tungsind var deri
forskelligt fra den middelalderlige Acedia, at det var langt
mere naturbegrundet end denne. Acedia opstod, som det
synes, især ved Kontrastvirkning, som en Slappelse eft-er
den stærke mystiske Arispænding, en Reaktion efter
tvungen Andagt — en »désenchantement de dieu«, som
en fransk Filosof har betegnet den. Dog har
Kierkegaards Følelsestilstand sikkert ogsaa for en Del havt
denne Karakter. Der har, som Følge af den »Voldtægt«,
der tidligt efter hans eget Udsagn blev øvet mod ham
(særligt mod de Elementer i lians Natur, der pegede i
anden Retning end Tungsindet), været rig Anledning til
Kontrastvirkning af den omtalte Art.
4. Paa Grundlag af Tungsindet, som det fra først
af stærkeste og ved Opdragelse og Faderens Indflydelse
yderligere potentserede eller hidsede Element i hans
Natur, finder nu — naar vi agte paa Udtalelserne i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
