Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Søren Kierkegaards Personlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efterladte Papirer — hans Forlovelseshistorie sin
Forklaring-. — Efter at han havde ført et æstetiserende og
filosoferende Ungdomsliv, der flere Gange afbrødes af
voldsomme indre Bevægelser, som ved hin »Jordrystelse«
og ved Faderens Død, forlovede han sig med en ganske
ung Pige, men hævede Forlovelsen Aaret efter til stor
Sorg og Forargelse for den hele Kreds. Han har
skildret denne Episode i tredie Afdeling af »Stadierne«, og
i de efterladte Papirer kommer han atter .tilbage dertil.
Det forekommer mig, at al nødvendig Forklaring ligger
i det ofte varierede Udraab: > Ak, hun kunde ikke bryde
mit Tungsinds Tavshed!« (1843. p. 427.) Han havde
ingen Lykke at dele med hende — tvertimod blev han
sig først ved at lære hendes lyse, lette Sind og
umiddelbare Lykke at kende ret bevidst, hvor ulykkeligt et Sind
han selv havde: »Just hendes umiddelbare ungdommelige
Lykke sat ved Siden af mit rædsomme Tungsind og i et
saadant Forhold maatte lære mig at forstaa mig selv; ti
hvor tungsindig jeg var, havde jeg aldrig anet for;
jeg-havde egentligt ingen Maalestok for, hvor lykkeligt et
Menneske kan være«. (1848. p. 117.) — Som hans
Kaad-hed og Tankekraft kunde voxe ved Kontrasten til
Tungsindet, saaledes voxede dette igen, naar det fik Lykken
til Modstykke. Et Væv af Virkninger og Modvirkninger
mellem Elementerne i hans Indre og mellem hans Indre
og hans ydre Erfaringer, der med Konsekventsens Magt
formede hans Sindsretning i stedse skarpere udpræget Stil!
Af det, han kalder sin Elendighed, det, at »de
simpleste Betingelser for at være Menneske vare ham
negtede «, — det isolerende, dæmonisk hæmmende
Tungsind, — udleder han ikke blot Umuligheden for ham af
at indgaa i et Forhold, der som Ægteskabet hviler paa
Aabenhed og Inderlighed over for en Anden, men ogsaa
Umuligheden af at paatage sig et Embede. »Det har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
