Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - a. Springet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Tilnærmelsens Kontinuitet og Afgørelsens Ryk.
Tankens Grænse. Stansningens Smerte føler kun den,
der kommer med fuld Fart, — »Paradoxet«, siger
Kierkegaard (Filosofiske Smuler, p. 52), »er Tankens
Lidenskab, og den Tænker, som er uden Paradoxet, han er
lige som den Elsker, der er uden Lidenskab: en
maade-lig Patron. Men enhver Lidenskabs højeste Potents er
altid at ville sin egen Undergang, og saaledes er det
ogsaa Forstandens højeste Lidenskab at ville Anstødet,
uagtet Arbejdet paa en eller anden Maade maa blive
dens Undergang. Dette er da Tænkningens højeste
Paradox, at ville opdage Noget, den ikke selv kan
tænke.«
Heraf kan ses, at selv om man kan dele Tænkeme
i to Klasser, kan kun den være stor inden for sin egen
Klasse, hos hvem der rører sig en stærk Trang i den
Retning, som karakteriserer den anden Klasse. Kun ved
en stærk Trang til Sammenhæng opdages og føles
Brud-det, Rykket.
Som Psykolog holder Kierkegaard paa
Sammenhængen, saa langt lian kan; men som Etiker sætter han
Springet, Afgørelsens Ryk. Han finder Psykologiens
Opgave i at opsøge Mulighederne til de nye Tilstande,
de successive og kvantitative Tilnærmelser. Den har med
Tilløbene, Motiverne, Forberedelserne at gøre. Men saa
langt den end kommer i sin »Beregning af Mulighedernes
Vinkler«, —naar det Punkt kommer, hvor den egentlige,
etisk betydningsfulde Afgørelse finder Sted, kommer der
et kvalitativt Ryk, hvorved det Nye sættes; der sker
en radikal .Ændring, som aldeles ikke finder sin
Forklaring ved hvad der gik forud.
3. Det er i den geniale Afhandling »Begrebet
Angest«, at Kierkegaard udvikler dette Forhold mellem
den psykologiske og den etiske Betragtningsmaade.
Han behandler her Villiesafgørelsen ved »Faldet« efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
