Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - b. Stadierne - α. Den æstetiske Livsanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
standigt kun Lokkemaden — de fanges aldrig. De andre
Mænd gribe til og spise Lokkemad som Bønder spise
Agurkesalat, og blive fangne«. (Stadier paa Livets Vej.
3. Udg. p. 62 f.)
3. Den æstetiske Livsanskuelse sætter det Højeste
i at være en Tangent til Livets Cirkel, at gribe den
momentane Berøring, men derpaa i rette Tid at gaa bort
formedelst den »midtpunktflyende« Kraft. Den lader sig
ikke gøre til Planet. I det Højeste indlader den sig —
for »Vexeldriftens« Skyld — paa som Komet en anden
Gang at tangere Cirkelen — paa et andet Punkt.
Elskovs-forholdet er netop et Forhold, hvor den momentane
Berøring ganske rigtigt, som det unge Menneske frygtede,
kan blive konstituerende for helt nye, uprøvede
Livsforhold og Opgaver. Men skal Yilkaarlighedens Svæven
bevares, maa der brydes af i Tide. Om der skulde
op-naas større Livsfylde, inderligere Forstaaelse af Livet og
Følelse ved Livet, dersom man »lod sig fange«?
»Æstetikeren« véd det ikke, vil og kan ikke vide det. Dersom
nogen Anelse lierom var mulig, vilde jo Overgangen fra
det æstetiske Stadium til det følgende ikke være et
Spring, men vilde kunne komme ved en motiverende
Væxt. Det er karakteristisk, hvad Kierkegaard har
skrevet i sit Haandexemplar af »Enten-Eller« : »En
egentlig Forelskelse lod sig ikke bruge i første Del; ti
den griber altid et Menneske saa dybt, at lian kommer
ind i det Etiske. Hvad jeg kunde bruge, var en
Mangfoldighed af erotiske Stemninger«. (Efterladte Papirer.
1833—43. p. 356.) Kierkegaard fremstiller under »det
æstetiske Stadium« Skikkelser, der ere komne langt ud
over det Umiddelbare, Uvilkaarlige, Naturkraftige og
liave indovet en Yilkaarlighedens Kunst, en Evne til at
pointere, til ikke blot at gribe det Pikante, men ogsaa
til at frembringe det Pikante, hvor dette ikke af sig selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
