Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - b. Stadierne - α. Den æstetiske Livsanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frembyder sig. Det er ikke et Standpunkt, paa hvilket
Mennesker let komme. Det ligger, som allerede bemærket,
et godt Stykke længere ude i Reflexionen end den antike
Hedonisme.
Her rejser sig fra en sammenlignende Livsfilosofis
Standpunkt den Indvending, at vi ikke faa at vide,
hvorledes dette Stadium bliver til. Som Kierkegaard selv har
set, kan der i Naturinstinktet ligge en dragende Magt,
der fører ud over det æstetiske Stadium, og ved livis
Virken det »Æstetiske« kun er et medvirkende Element.
Hvorledes indtraadte da den Stansning, den afbøjende
Bevægelse, ved hvilken Individet gik bort efter Tangenten
i Stedet for at fortsætte Bevægelsen omkring det
Midtpunkt, under hvis Indflydelse det momentant var kommet?
Den barnlige Forglemmelse af det ene Øjeblik for det
andet er noget helt Andet end denne kunstneriske eller
kunstlede Vexeldrift. Det er den genetiske eller
evolutionistiske Synsmaade, der aldeles mangler i den
Kierke-gaardske Fremstilling af Stadierne. Han holder endog
med Villie de Kræfter borte, der paa det ene Stadium
kunde indeholde en Bebudelse af det næste. Derved
kommer (ganske vist i god Overensstemmelse med Teorien
om Springet) hvert enkelt Stadium til at staa som noget
fuldt Færdigt, der hverken peger frem eller tilbage. Det
er færdige Skikkelser, han skildrer. De liave »løbet sig
fast« — ikke i noget Livsforhold, men i deres Maade at
tage Livet paa. De have gjort det af med alle
Muligheder. Selv den sidste Mulighed: den, der beror paa
Kontrastforholdet, paa den Tendents, en stærkt spændt
sjælelig Tilstand liar til at slaa over i sin Modsætning,
en Mulighed af meget stor Betydning under Sjælelivets
Udvikling, — selv den synes ikke at være til Stede
længer for disse »Æstetikere«, hos hvem Nydelse og
Reflexion have sløvet eller udbrændt den Kraft, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
