Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - b. Stadierne - β. Den etiske Livsanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lier viser det sig, at det etiske Stadium ingen
Selvstæn-. dighed faar lios Kierkegaard. Al den Etik, han anerkender,
j er i Virkeligheden religiøs og asketisk. Det eneste
Ind-f hold er den Enkeltes Lydighed mod Gud. Det Etiske
staar for ham i absolut Modsætning til Alt, hvad der
kan træde frem og faa Betydning for andre Mennesker
eller i Historien. Han kunde tænke sig, »at Gud, uden
at gore Uret, og uden at fornegte sit Væsen, hvilket er
Kærlighed, kunde skabe et Menneske, udrustet med Evner
som ingen Anden, og sætte ham paa et afsides Sted og
sige til ham: gennemlev du nu i Anstrengelse som ingen
Anden det Menneskelige, arbejd, saa det Halve kunde
være nok til at omskabe en Samtid, men du og jeg vi
blive ene derom, al din Stræben skal slet ingen Betydning
have for noget andet Menneske, og dog skal du, forstaar
du, du skal ville det Etiske, og du skal, forstaar du, du
skal være begejstret, fordi dette er det Højeste«.
(Uvidensk. Efterskr. p. 98.) Naar Kierkegaard anklager den
sociale og historiske Betragtningsmaade for at statuere
en ubegribelig Ødselhed i Verden, saa forekommer det
mig, at han her ødsler nok saa meget med menneskelige
Kræfter i sin Iver for at hævde den formelle Lydighed,
den subjektive Spænding i det Indre, som for ham
egentligt er det Højeste. For at bruge et Billede, jeg allerede
for har brugt herom (Om Grundlaget for den humane Etik.
p. 101 f.): Kierkegaards Etik realiseres her af de
ægyptiske Munke, der tilbragte deres Liv med at vande Stokke,
de havde plantet i Sandet. Det var en Gerning, der
absolut intet »Socialt« eller »Verdenshistorisk« havde i
sig, og hvor der sandeligt var Brug for »Gentagelse« og
for subjektiv Anspændelse, naar den skulde fortsættes et
Liv igennem. Hvis Lydighed er det Højeste, ligegyldigt
hvad den angaar, saa er her det Højeste præsteret, ålen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
