Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - b. Stadierne - γ. Den religiøse Livsanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
største Interesse at se to af de ypperst begavede
Tænkere i vor Tid fælde en saadan Dødsdom over al vor
lovpriste Kulturudvikling. Det tyder paa, at der maa
være Mangler og Skader ved denne, som vi med
letsindig Optimisme pleje at overse. Hos Leo Tolstoj kommer
i den nyeste Tid en til Dels beslægtet Tankegang frem;
dog staar lian det Naturlige og Menneskelige nærmere.
Fra Schopenhauer adskiller Kierkegaard sig ved sin
etisk-praktiske Tendents. Schopenhauer bojer sig for det
asketiske Ideal, men foretrækker selv den intellektuelle
og æstetiske Villiesbefrielse. Kierkegaard arbejder sig
stadigt frem for om muligt at blive En af dem, paa. hvem
de hojeste Bestemmelser kunde tinde Anvendelse. Han
sætter sin Personlighed ganske anderledes ind, søger den
praktiske Kamp og Lidelsen som en Ære — og finder
dem ogsaa, — 1 sine sidste Aar beskæftigede Kierkegaard
sig med Studiet af Schopenhauers Skrifter og var meget
optagen af dem. (Smign. Efterladte Papirer. 1854—55.
p. 49 tf. 68 f.) Men hans Anskuelser vare da fuldt
udviklede, og han havde blot at notere Overensstemmelserne
og Modsætningerne mellem sig og den tyske Tænker.
3. Den religiøse Livsanskuelse fremtræder i to
Hovedformer, der ere saa forskellige i deres Karakter,
at Overgangen fra den ene til den anden kun er mulig
ved et Spring, en kvalitativ Forandring. Forskellen
mellem dem bestaar især i det, som er Troens Genstand.
Den første Form for Religiøsitet (Kierkegaard kalder den
Religiøsiteten A) forholder sig til det Evige som til Livets
og Tilværelsens almindelige Baggrund. Den Modsigelse,
som her fremkalder Lidelse, er da kun den, der er
forbunden med, at Evighedsbevidstheden og Forholdet til
det absolute Formaal skal holdes fast midt i
Endelighedens og Tidens Verden. Den Enkelte føler tillige, jo
dybere lian tager Forholdet, stedse mere den Afstand, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
