Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - b. Stadierne - γ. Den religiøse Livsanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvilken lian er fra det Højeste, og mærker den Modstand,
han selv gør imod dette. Ti jo nærmere man kommer det
Højeste, des mere mærker man sin Afstand fra det!
Fremskridtet bliver for saa vidt her et Tilbageskridt.
(Efterl. Papirer. 1850. p. 301 f. Uvidensk. Efterskr.
p. 422.) Der opstaar en Skyldbevidsthed, som forøger
den Patos, der er ejendommelig for det religiøse
Standpunkt. Men alligevel holder denne Form for Religiøsitet
sig inden for hvad der er tilgængeligt for det naturlige
Menneske. Denne Form for Religiøsitet ligger inden for
»Immanentsen«, forudsætter intet afgørende Briul paa den
naturlige Verdensorden og er mulig inden for
Hedenskabet. (Uvidensk. Efterskr. p. 427 tf.) — I »Filosofiske
Smuler« havde Kierkegaard henvist til Sokrates som
Repræsentant for denne Form af Religiøsitet. Det kan
neppe historisk forsvares. En saadan Livsanskuelse, som
den. Kierkegaard skildrer under Rubriken Religiøsiteten
A, forekommer ikke inden for den græske Verden før
henimod dens Slutning: i Nyplatonismen. Først der
lægges en saadan afgørende Vægt paa Forholdet til det
Evige i bestemt Modsætning til alle ydre og
menneskelige Formaal. Den græske Verdensanskuelse var en
beroliget Harmoni; Livets naturlige Elementer formedes til
et etisk Kunstværk, men det Hinsidige sattes ikke som
det højeste eller eneste Formaal, saa dyb en Følelse af
Livets mørke Sider og af Sanselighedens Modstand mod
Tankeklarhed og Villiesrenhed der end ofte udtales af
Digtere og Filosofer.
Fra denne humane eller immanente Religiøsitet skelnes
den paradoxe, transscendente Religiøsitet (Religiøsiteten
B). Her skærpes alle Bestemmelser ved, at Modsigelserne
blive større. Den Enkelte forholder sig ikke blot til
Tilværelsens allestedsnærværende evige Grund. Det Evige
og Guddommelige er fremtraadt i Tiden, i liistorisk Skik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
